Arkiv: Overstået event
Sct. Lukas Kirke

Christian Richardtsvej 1 - 3, Frederiksberg C

Freitag 11. Oktober 2024, 20.



Musik

KulturNAT Kunstnerparret Anders Filipsen og Ditte Bolt præsenterer denne aften det audiovisuelle

Værk 'Orden & Kaos'.

Værket er en undersøgelse af vores forhold til, hvorledes kaotiske tilstande kan sameksistere med rolige og strukturerede sammenhænge og stiller således også spørgsmåltegn ved vores forhold til balancen mellem kaos og orden - kan disse størrelser ændre betydning hos den enkelte og hvilke rammer fordrer henholdsvis orden og kaos i os enkeltvis?Ditte Bolt er foto- og videokunstner og har i dette værk arbejdet med videooptagelser, der igennem manipulation og puls transformerer sekvenser mellem orden og kaos. Anders Filipsen er komponist og musiker og lyden i værket skabes med 5 synthesizere samt reallyde og er en blanding af komponerede samt mere abstrakte og frit improviserede forløb.Link til hjemmeside med trailer:https://www.andersfilipsen.com...Anders Filipsen arbejder kompositorisk i krydsfeltet mellem improvisation og komposition samt akustisk og elektronisk/manipuleret lyd. Hans udtryk trækker på alt fra moderne klassisk musik til avantgarde jazz, impro, sangskrivning og elektronisk musik. Han er medlem af det internationalt anerkendte eksperimenterende kunstnerkollektiv ILK og har skabt utallige installationskoncerter hvor lyd møder dans, mad, lys, video og digte. Han har bl.a. arbejdet sammen med John Tchicai, Kresten Osgood, Nastio Mosquito, Jakob Kullberg, Daniel Bjarnasson, Stefan Pasborg, Kasper Tranberg og grupper som Travelling Tribes, The Black Nothing, The Firebirds samt kammer-ensembler. Han har med egne grupper optrådt på bl.a. Roskilde Festival og solo på Statens Museum For Kunst, samt turneret på spillesteder og festivaler i bl.a. Danmark, Skandinavien, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Serbien, Storbritanien, Irland, Ungarn og Estland.Foto -og videokunstner Ditte Bolt har bl.a. udstillet på Copenhagen Photo Festival, Galleri Stalke, Forårsudstillingen samt skabt installationer til og på Roskilde Festival. Hun har ligeledes været en stærk drivkraft indenfor undergrundsmiljøet ifm. med at skabe udstillinger på alternative lokationer. Hendes udtryk er kendetegnet ved et fokus på stemninger fra tidligere tiders dramaer og hændelser og i indfangelsen af dette anvender hun bl.a. medier som foto, video, maleri og installationer i hendes arbejde. Hun beskriver sit udtryk og virke således:"Jeg er særligt tiltrukket af tusmørke, tunge og stærke farver, stramme kompositioner og det skjulte. Dét som ikke er der, når jeg tager billedet, men som måske har været der - for lidt siden, i går eller for århundreder siden. Erindringen om noget sket, måske underbevidstheden eller noget man har drømt... Et sted i skumringen af hukommelsen, ladet med underbevidste toner, eftertænksomhed, fortrængte smerter, fyldige drømme eller kærlige minder".