Dienstag 11. Februar 2025 bis Freitag 14. Februar 2025, 10-16.



Ausstellung , Kinder

Vinterferiaktivitet på Arkæologi Haderslev: Det handler om metal

Kom og oplev en vinterferie fyldt med sjov, læring og historisk hygge for hele familien hos Arkæologi Haderslev!

Tag børn og børnebørn med til vinterferiens spændende aktiviteter på Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev!

Træd ind i fortiden og oplev metallernes fascinerende verden, når hele familien er inviteret på en rejse tilbage i tiden. Ude på museets græsplæne venter museets metaldetektorbane på jer. Kan I finde de skjulte genstande og markere dem korrekt på kortet?
I museets sandkasse er der gemt metaller, som I kan finde og udforske. Sammen kan I opdage, hvilket metal det er, hvad det blev brugt til, og hvordan det har set ud i sin storhedstid. Vil I også prøve kræfter med metalarbejde? I kan fx smede et søm, støbe en torshammer eller flette smukke kobbertråde.

Inde på museet kan hele familien tage på en sjov og lærerig opgavejagt. Find de særlige metaller og løs spændende opgaver for at afsløre en hemmelig kode. Kan I knække koden? En præmie venter som belønning!

Når sulten melder sig, kan I nyde maden ved bålpladsen. Her serveres retter inspireret af jernalderen, så I kan smage, hvordan man levede og spiste dengang.

Aktiviteterne finder sted i vinterferien fra den 11.-14. februar, hver dag kl. 10.00-16.00.

Find flere aktiviteter til vinterferie i Sønderjylland på Sønderjyllands vinterside.

Kontakt: haderslev@msj.dk / +45 65 37 08 01.

Eintritt: 75 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen