Arena Nord

Harald Nielsens Plads 9, Frederikshavn

Freitag 22. November 2024, 19.30.



Rock/Pop

Queen Machine & Danmarks Underholdningsorkester

Ikonisk stadionrock i nye symfoniske versioner.

Enorme kræfter er på spil når musikalske værker som The Show Must Go On, Bohemian Rhapsody og We Are The Champions tages under kærlig behandling og fortolkning af Queen Machine - Europas bedste hyldest til Queen - og Danmarks Underholdningsorkester. I en enestående og medrivende koncertoplevelse bygger de symfonisk bro mellem Queens udødelige hits og Underholdningsorkestrets smukke harmonier og klange. Queen Machine er en kæmpe fejring af Queens spektakulære univers - fra de storladne megahits over de følelsesladede ballader. Bandet har i mere end et årti begejstret publikum i både ind- og udland med et kompromisløst Queen show med en imponerende produktion samt et autentisk og dedikeret sceneshow. Deres professionalisme og dedikation er så smittende, at du ikke kan andet, end at overgive dig til Queens magiske musik. I 2024 hæver de showet til et nyt og tidligere uset niveau, når de sammen med Danmarks Underholdningsorkester kombinerer den ikoniske stadionrock med den symfoniske musiks storhed. Lysten til at bevæge sig langt uden for den klassiske musiks komfortzone er en integreret del af Danmarks Underholdningsorkesters DNA. Derfor samarbejder orkestret med en bred vifte af kunstnere, bands og andre aktører fra det populærmusikalske univers. Det resulterer ikke mindst i stort anlagte turnéer med nogle af de største navne fra den rytmiske verden. Musikalske oplevelser, der bringer den symfoniske musik ud til så mange danskere som muligt. "Det bliver et musikalsk festfyrværkeri! Vi glæder os til at tilføre Queens ikoniske sange en stor symfonisk lyd. Jeg har selv haft fornøjelsen af at opleve Queen Machine og set, hvordan de med en enorm kærlighed til originalmaterialet formår at blæse publikum bagover. Det bliver en turné med et fuldt arsenal af lysshow og spektakulære kostumer, og sammen med Queen Machine giver vi danskerne en sjælden mulighed for at opleve Queens udødelige hits i symfoniske versioner" -. Andreas Vetö, direktør for Danmarks Underholdningsorkester. Gå ikke glip af denne unikke koncertoplevelse, når Queen Machine og Danmarks Underholdningsorkester gæster 12 danske byer i efteråret 2024.

Eintritt: 375-650 kr + evt. gebyr

Eintrittskarten kaufen/bestellen