Arkiv: Overstået event
Taastrup Medborgerhus

Taastrup Hovedgade 71, Taastrup

Mittwoch 23. Oktober 2024, 18-21.



Vorträge

Udsolgt // Kulturcafé: Hannibal Munk om legetøjsfirmaet Bambola

Kom med til kulturcafe med Hannibal Munk, som fortæller om legetøjsvirksomhed Bambola, der i 1957 flyttede til Taastrup.

Den nystartede legetøjsvirksomhed Bambola flyttede i 1957 fra København til nye flotte bygninger på Strongvej i Taastrup, og i de følgende mange år var virksomheden en bærende søjle i Taastrups erhvervs- og byliv; en identitetsmarkør for byens selvopfattelse i en periode, hvor forstadsudviklingen i stigende grad udviskede forskellene mellem de tidligere stationsbyer på Vestegnen.

Legetøjsfabrikken, der var en af landets største, blev kendt for sit opdragende plastiklegetøj med stemplet "dansk kvalitet", og den bidrog i høj grad til at danske og senere udenlandske børnefamilier kunne realisere drømmene om velfærds- og forbrugerlivet, indtil fabrikken i 2001 efter mange års tro tjeneste måtte dreje nøglen om, da produktionen flyttede til udlandet.

Museumsinspektør på Kroppedal Museum, historiker Hannibal Munk holder foredrag om Bambolas legetøjsfortræffeligheder og særlige betydning for det Taastrupske erhvervs- og byliv i dette foredrag, der afholdes på baggrund af en kommende udstilling om virksomheden. I samme anledning inviteres Taastrupborgere med kendskab til Bambola-legetøj og fabrikken til at møde op og dele ud af deres erindringer.

Hannibal Munk er ph.d og museumsinspektør på Kroppedal Museum i afdelingen for Kulturarv- nyere tid.

Kl. 19:00 serveres der dejlig mad i cafeen.

Eintritt: 100 kr

Lesen Sie mehr auf der Website