Rødvig Ferieby

Strandgabsvej 29, Rødvig Stevns

Samstag 15. März 2025 und Sonntag 16. März 2025, 09.40.

Veranstalter: Klintetours v/ Anne Rosell Holt



Wandern/Nordic Walking

Vandring, vildmarksbad og vilde eventyr

Denne vandreweekend er for dig, der elsker oplevelser under åben himmel, inspireres af gribende fortællinger og samtidig sætter pris på en varm seng og wellnessoplevelser.

Kom ud under åben himmel i det tidlige forår og oplev den spektakulære natur på Stevns.

Stevns Klint Trampesti

Lørdag går vi 8 km på Stevns Klint Trampesti, som byder på spektakulære udsigter og dramatiske fortællinger. Stevns Klint er UNESCO Verdensarv og Anne, din lokalboende guide, vil fortælle om, hvordan et lag i klinten er knyttet til den 5. masseuddøen, som ændrede livet på Jorden for altid.

Vildmarksbad og varm seng

Lørdag eftermiddag indkvarterer vi os i de moderne og hyggelige hytter i Rødvig Ferieby. Om eftermiddagen eller aftenen kan du hoppe i det lune vildmarksbad i hyggeligt selskab med dine nye vandrevenner.

Foredrag med Anna-Caroline Fosmark fra 'Alene i vildmarken'

Efter en 2-retters menu samles vi i feriebyens store tipi, og lytter til Anna-Caroline Fosmarks spændende foredrag om at være med i Alene i Vildmarken og hvordan hun har valgt at forlade et "normalt liv" med fast arbejde, villa og bil til fordel for et mere frit liv levet i naturen.

Sjællandsleden

Søndag går vi 12,5 km på Sjællandsleden. Den fører os fra Vemmetofte, hvor skov og strand mødes og videre til den idylliske Lund havn. Vi spiser frokost på café. Turen slutter i Rødvig.

Nydelsesfuld vandring

Vi går kun med dagstursrygsæk begge dage, da vi kan opbevare det øvrige bagage. Tempoet på vandreturene er roligt, og vi tager os tid til at nyde omgivelserne og du får mange spændende fortællinger undervejs.

Værterne sørger for forplejning

Værterne sørger for lækker forplejning: 2 x frokost, 2-retters aftenmenu, morgenmad samt kaffe/te. Vi tager så vidt muligt hensyn til madpræferencer og allergier.

Kom som single eller sammen med andre

Weekenden byder på fællesskab med andre glade vandrere. I rystes hurtigt sammen og du kan derfor både komme som single, par eller med venner.

Læs hele turbeskrivelsen på: https://www.klintetours.dk/vandreturstevns/

Preis: Enkeltværelse 2.275,0, Dobbeltværelse 1.975,0, Feriehytte 1.975,0

Eintrittskarten kaufen/bestellen