Klægager - Den Gamle Digegreves Gård

Østerende 13, Ballum, Bredebro

Samstag 25. Oktober 2025

Veranstalter: Masker i Marsken



Sonstiges

Formiddag på Klægager

Start dagen i smukke omgivelser på den prisbelønnede marskgård Klægager. Formiddagen byder på morgenmad, morgensang samt foredrag med Helle Marker. Program. Kl. 09.00 - 09.30: Kaffe og en friskbagt morgenbolle. Kl.

09.30 - 10.00: Morgensang i fællesskab med Løgumkloster Højskole
Kl. 10.00 - 11.30: Foredrag med Helle Marker

Når vi har fået energi efter en god kaffe og lækker morgebolle, er det tid til at få smurt stemmebåndene. Lærere og elever fra Løgumkloster Højskole vil guide os gennem flere sange fra det særlige Masker i Marsken sanghæfte, der byder på det bedste udvalg af lokale sange samt sange fra Højskolesangbogen.

Hvordan strik og mindfulness går ret og vrang.
Vi runder formiddagen af med et foredrag om at leve livet med nærvær og kreativitet. Når du strikker, kræver det opmærksomhed på detaljer og præcision. På den baggrund, kan strikning styrke din koncentrationsevne og mulighed for at opleve flow. Helt enkelt så skaber den gentagne bevægelse af strikkepindene en beroligende rytme, som kan hjælpe dig med at stilne sindet. Undervejs i foredraget giver vi slip på strikketøjet og laver nogle enkle øvelser. Med mindfulness kan du lære at møde indre uro med accept, nysgerrighed og kærlig venlighed og dermed sikre, at du ikke bliver kuppet af indre dramaer eller fanget ind i følelser, som stikker af med dig.

Om underviseren:
Helle Marker brænder både for den indiske klassiske Hatha yoga og for Mindfulness-meditation (MBSR). Indenfor meditation følger Helle den amerikanske grundlægger af MBSR-programmet Jon Kabat-Zinn. Han udviklede MBSR-programmet i 1978, og det er siden løbende blevet evidensbaseret. Programmet indeholder elementer fra Buddhas lære om lidelse, nærvær og koncentration og fra psykologien om adfærdsmønstre, følelser, relationer og tanker. Undervisningen er en vekslen mellem meditation, let yoga og dialog.

Mindfulness-meditation er en metode og livspraksis, som kan hjælpe os til at være mere til stede i nuet, samtidig med at vi øver os i at se egne reaktionsmønstre og vanetænkning. Træningen skulle gerne gøre det lettere at administrere den tid, vi hver især har, og at fokusere på det, vi synes er vigtigt i vores liv. Styrken ved Mindfulness-meditation er at lade øvelserne og den daglige praksis virke af sig selv.

Eintritt: 250 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen