Grøbleriet

Storegade 23, Højer

Freitag 24. Oktober 2025

Veranstalter: Masker i Marsken



Workshop

Grundkursus i plantefarvning

Drømmer du om at udforske den farverige verden af plantefarvning? På dette grundkursus får du mulighed for at prøve at farve dit eget garn med naturlige farvestoffer.

Vi farver både med planter fra den danske natur og med historiske farvestoffer som Kraprod, Cochenille. I fællesskab skal vi farve 10 smukke farver. Farvepaletten er nøje sammensat for at give dig et bredt og varieret indblik i de naturlige farvers verden, samtidig med at du lærer om de historiske teknikker og processer bag plantefarvning med friske og tørrede planter.

Kurset er både praktisk og lærerigt, hvor vi farver på små 10g fed, så du får en håndgribelig forståelse af teknikkerne og processerne i plantefarvning.

Du vil få indsigt i de forskellige planter og farvestoffer, samt hvordan de bedst kan anvendes til at skabe de ønskede farver. Under kurset vil vi arbejde sammen i fællesskab om at frembringe de mange skønne farver. Når kurset er slut, tager du hjem med din egen palet af naturligt farvede garner.

Kurset er for alle, der har interesse i naturlige farver og ønsker at lære alle de grundlæggende teknikker i plantefarvning.

Det får du med fra kurset:

· 10 mini fed i smukke farver som vi i fællesskab har farvet

· Et digitalt kompendium med opskrifter og grundige beskrivelser af teknikkerne

· Du lærer at farve med friske og tørrede planter fra den danske natur samt forskellige historiske farvestoffer

Der vil være et par pauser undervejs, hvor man kan gå ud og finde frokost og tage et lille kig på alle de spændende stande, der kun ligger få minutter væk fra vores kursuslokale.

Du skal selv medbringe:

Tøj der må blive beskidt
Evt. en notesbog
Fryseposer til at transportere dit fugtige garn med hjem

Materialepris:
Ved kursets start betaler du kr. 200,- som dækker de 10 minifed af økologisk uldgarn, plantematerialerne vi farver med og et digitalt kompendium.

Om underviseren:
Din underviser er Lotte Denckert, der til dagligt driver den lille formidlingsvirksomhed Plantefarveren.dk. Lottes eventyr i denne magiske verden af naturlige farver begyndte, da hun første gang dykkede ned i en farvegryde med noget billigt uldgarn fra Rema 1000. Den forvandling, der fandt sted, da det hvide garn gradvist blev indhyllet i de smukkeste farver, var som magi, der udfoldede sig for øjnene af hende, magi skabt med hendes egne hænder.

Lottes fascination for planter og farver har været en uophørlig kilde til glæde over de sidste mange år, og hun kan næsten ikke stoppe med at farve, når hun først er i gang. Det var Lottes moster, der første gang indførte hende i kunsten at plantefarve, og hendes passion for farver, planter og uld smittede af på hende. Lotte elsker den overraskelse og spænding, der følger med hver gang man fisker en ny farve op af gryden.

Eintritt: 650 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen