Axeltorv

Axeltorv, Nakskov

Dienstag 15. Oktober 2024, 10:00 - 17.00.



Geschichte

Landbrugsudstilling på Axeltorv

I anledning af "søde dage i Nakskov" i efterårsferien, vil der være udstilling af historiske landbrugsredskaber på Axeltorvet, der har været brugt i det Lollandske landbrug i forbindelse med dyrkning af roer - redskaberne er tilbage fra begyndelsen af 188.

Nu kan du gense en stor samling af redskaberne, der blev brugt dengang, det bliver på Axeltorv i Nakskov tirsdag og onsdag i uge 42, hvor der er udstilling af ca. 30 redskaber helt tilbage fra 1880 op til 1970. Utrolig simple i forhold til, hvad vi ser på markederne i disse dage, men absolut et besøg værd for alle aldre.

Der er udsøgte håndredskaber, heriblandt en håndsåmaskine samt en fin samling af maskiner til heste. Her kan nævnes en svenskeharve, Fjedertandsharve og ikke mindst en lokalproduceret Holeby såmaskine, plove og Roerslev roeoptager fra 1945 henholdsvis 1959, Mern roeoptager og en Tårup Radrenser.

Af de "nyere" er der redskaber til traktorer Brenderup roesåmaskine, Mullerup Grønthøster og en Holbæk Roeoptager.

Ovennævnte er fra Hans Peter Jørgensen samling af landbrugsmaskiner som han kalder Vindeby Landbrugsmuseum. Her har han renoveret over 300 forskellige landbrugsmaskiner som han har i sine lader ved Vindeby.

Dertil kommer der fra Boye Jensens samling en Stegsted roeoptager med elevator fra 1962 og en Rationel container med 2,5 tons tank fra 1970.

Firmaet Johannes Mertz A/S har været så venlige at sponsorere transport af maskinerne fra Vindeby til Axeltorv.

Eintritt frei

Lesen Sie mehr auf der Website