Trinitatis Kirke

Købmagergade 52A, København K

Donnerstag 5. September 2024, 20-21.30.



Musik

CBF: Travelling Tales

Copenhagen Baroque Festival præsenterer: Travelling Tales. Koncerten finder sted i Bibliotekssalen i Rundetaarn.

I denne koncert skal vi på en rejse fra De Britiske Øer til Lolland, når Poul og Silene Høxbro spiller keltiske melodier fra musikmanuskriptet Reventlows Nodebog fra 1799. Musikerne tager os på en sejltur ud omkring Nordsøen og her kan man både høre skotske melodier i det fjerne, nordiske folketoner og hjemlige strejf fra Danmark. Oplev hvordan musikken ubesværet rejser gennem tiderne og bliver ved med at betage os, generation efter generation, i stadig nye fortolkninger. Medvirkende: Poul Høxbro (low whistle, DK) og Silene Høxbro (stålstrenget guitar, DK), samt Ellen Hillingsøe (fortælling). Entré: 150 kr. / 50 kr. for studerende og unge under 18 år Køb dine billetter her på billetto.dk Om Copenhagen Baroque Festival Når vi lytter til musik, forestiller vi os ofte billeder og historier for det indre øje. Musikken sætter os fri i spillet mellem virkelighed og fantasi. Men hvordan lytter vi, hvad fanger øret og hvordan finder vi frem til historierne? Med årets tema 'Musical Stories' inviteres publikum til at slippe fantasien løs og skabe egne fantastiske fortællinger undervejs i musikken. Copenhagen Baroque Festival finder sted d. 4-8. september 2024 i Trinitatis Kirke, Rundetaarn, Rosenborg Slot, Vor Frelser Kirke og Reformert Kirke. Kom med og oplev de skønneste barokkoncerter i København! Læs mere på copenhagenbaroquefestival.dk.