Kun Sakamoto selv, i det bedste studie med det bedste klaver, han kunne fremdrive, stort set uden ord - men i selskab med 20 nøje udvalgte, omarrangerede kompositioner fra sit imponerende bagkatalog. Sakamoto var under optagelsen dødssyg af cancer. Det kan mærkes, og indfangningen af hans sidste kraftanstrengelse (varetaget af hans egen søn i tindrende smuk sort/hvid) skærper gennem sit minimalistiske formsprog fokus på musikken og åbner en dør til et unikt kontemplativt oplevelsesrum. Undervejs kan man tolke på - eller bare nyde - anvendelsen af lys og skygge og diskret billedmættet symbolik.
