Kom til gratis billedudstilling af krigsfotograf, Jacob Steentoft til Street Art i Remisen 2024. Lørdag d. 29. juni kl. 10-18. Søndag d. 30. juni kl. 10-16.
OM KRIGSFOTOGRAF, JACOB STEENTOFT
Hvad fik et mageligt luksusdyr til at kvitte de dyre vaner, smide 35 kg og opsøge nogle af de farligste steder i verden med et kamera for øjet?
Det gik stærkt for Jacob Steentoft. Rigtig stærkt. Da han som ganske ung var færdiguddannet reklamefotograf, åbnede han eget atelier. Hans evne for at sælge fik masser af kunder i butikken, og han var blandt de første, der gik fuldt digitalt, dengang i 1990'erne. Da fotofirmaet kørte godt, begyndte det at kede ham. Der var for meget samlebåndsarbejde over det, og digitaliseringens effektivitet fjernede charmen og uforudsigeligheden i mørkekammeret.
Noget nyt skulle til. Han åbnede natklubber flere steder i landet og glemte efterhånden alt om fotografiet. Han solgte sin del af fotofirmaet og begyndte sideløbende med natklubberne at eksperimentere med ejendomsudvikling.
Boede på gods og kørte i dyre biler
Det kørte derudaf. Stor Range Rover, guldur på armen, ture med vennerne i privatfly til Cannes og andre eksotiske steder, bolig på en af fødebyen Horsens' fineste adresser. Engelsk cottageidyl, der selvfølgelig skulle sættes i stand for et millionbeløb, så det blev helt, som han ønskede det. Jagttrofæerne fra safariturene begyndte at hobe sig op i stuerne, og der var rigeligt med dyrt oksekød og fine vine på bordet - også i hverdagene. Familien manglede ikke noget, men Jacob så de ikke så meget til.
Han klarede finanskrisen med skindet på næsen - men måtte frasælge stort set alt og rykke med familien i mere ydmyge omgivelser for en stund.
Snart var han med venners hjælp tilbage på sporet. En vens tomme gods gav næring til en gammel drøm: Jacob havde altid drømt om at blive godsejer, og nu kunne han blive gods-lejer. Det duftede da af det samme. Der kom gang i ejendomsudviklingen igen, og en ny, lækker bil fandt vej til garagen. Det kørte atter derudaf i overhalingssporet med store bøffer og god vin på bordet.
Alkoholproblem
Men Jacob kedede sig. Selvom han næsten havde fået opfyldt en gammel drøm, var han ikke lykkelig. Rødvinen og øllene blev et middel mod skuffelsen. Han var efterhånden mere på den nærliggende smugkro end hjemme hos familien, og en dag endte det på forudsigelig vis i skilsmisse.
De dårlige vaner førte dog én god ting med sig: Jacob fandt sit kamera frem igen og begyndte at fotografere. Han fotograferede gutterne og miljøet på smugkroen, og billedserien blev hans første fotoarbejde i mere end 12 år. Han fik smag for at observere og portrættere igen - og arbejdet med kameraet fik ham til at genopdage den fotogenre, han ville have valgt fra starten: Pressefotografiet.
Ud i verden - langt fra fortidens trygge liv
Han deltog i en workshop med krigsfotograf Jan Grarup, og oplevelsen tændte en ild i ham. For når Jan kan, kan Jacob også.
Siden har han rejst og fotograferet i Libanon, Sydsudan, Kenya, Indien, Palæstina, Israel, Ukraine, Rwanda, DR Congo, Irak, Tanzania, Cameroon og Centralafrika (CAR). Som oftest med forskellige NGO'er - men også på egen hånd. Han sælger sine kunstfotografier gennem Galleri Arten Asbæk i København og Galleri Hjorth i Horsens.
Det er ikke muligt at portrættere en konflikt med en telelinse, så Jacob er altid med i forreste linje. Han har siddet få meter fra de stenkastende palæstinensere, så dramaet, vreden og sårbarheden kom med på billederne.
Han rejser kun med det mest nødvendige: Rent tøj, kameraer og skudsikker vest. Han har holdt nytårsaften i Palæstina med en Pepsi og en shawarma, mens dalende projektiler fra maskingeværer slog ned som tung regn på metaltaget over hans hoved. Et liv, der er milevidt fra den trygge og luksuriøse tilværelse på et gods, hvor det mest sindsoprivende var at løbe tør for rødvin.
Jacob føler, at han endelig har fundet sin hylde. Han har smidt 35 kg og kvittet de 40 daglige smøger.
Han har fundet ud af, hvad hans begejstring og talent for fotografi skulle bruges til. Han har fundet ud af, hvad hans mission i livet må være.
Nu giver det hele mening. For livet varer ikke ved.
Kom til Street Art i Remisen og se hans billedudstilling i huset.
Lesen Sie mehr auf der Website

Eintritt frei