De idylliske eftermiddage i skoven kommer Annes svigermor for øre, og hun afskyr den uhellige alliance. Hun søger ligefrem at overbevise præsteskabet om, at Anne står i kontakt med djævelen - en anklage, der tidligere er blevet rettet mod Annes mor. Hos den svage Martin er der ingen støtte at hente. Da Anne ønsker sin mand død, går ønsket - karakteristisk for Dreyer - i opfyldelse. Dermed lægges der et samvittighedsåg oven på hekseanklagen, og fortvivlet beslutter Anne at dømme sig selv til bålet. Dramaets erotiske glød og dødsangst holdes i ave af Dreyers kølige, eminente billedkompositioner, der er blevet sammenlignet med Wilhelm Hammershøis malerier.
