Bibliotek+

Høje Gladsaxe Torv 2A, Søborg

Donnerstag 28. November 2024, 17.30-21.



Vorträge

Forfattermøde & fernisering: Annette Bjergfeldt

Et sprudlende foredrag om livets margueritruter fra den farverige bestsellerforfatter, maler, sangerinde/sangskriver mm.

Annette Bjergfeldt har altid fortalt historier. Og som Grammy-nomineret sangerinde og sangskriver, koloristisk maler og bestsellerforfatter, har hun erfaring med hele den kunstneriske palette.

I en alder af 58 år debuterede Annette med slægtsromanen 'Højsangen fra Palermovej', der helt ekstraordinært udkommer på 19 sprog rundt om i verden. I efteråret 2023 fulgte romanen "Mr. Saitos Rejsebiograf", der har fået en lige så begejstret modtagelse.

Bjergfeldt er et levende bevis på, at det aldrig er for sent at kaste sig ud i nye eventyr. Med det mantra som livsmotor, leverer hun et sprudlende og klogt foredrag, hvor humoren strømmer i rigelige mængder.

Fra stjernestunder til strid modvind

I sit foredrag deler hun generøst ud af sit spraglede liv, der har budt på både høj sol og strid modvind.

Når vi drømmer stort, kan vi falde og slå os hårdt, og hvordan rejser vi os så igen? Kan sorgen over det tabte forvandles til vores største styrke? Det og meget mere har Annette Bjergfeldt sit eget originale syn på i et foredrag, der skaber smil på læben og fornyet håb i brystkassen.

En stor tak til Velux-fonden som har støttet arrangementet.

Fernisering på udstilling inspireret af Anette Bjergfeldts roman

Samme dag som Annette Bjergfeldt holder sit foredrag i BIBLIOTEK+, er der fernisering på en udstilling med billeder og skulpturer af malerklubben Farveristerne, der har malet efter Annette Bjergfeldts anden roman 'Mr. Saitos Rejsebiograf'.

Fernisering - Tid: 17.30-19.00
Foredrag - Tid: 19.00-21.00
Bibliotek: BIBLIOTEK+
Pris: gratis

Eintrittskarten kaufen/bestellen Lesen Sie mehr auf der Website