VEGA

Enghavevej 40, København V

Mittwoch 6. November 2024, 20.



Musik

Dos Santos (DK)

Dans vinteren væk med Dos Santos i VEGA. Dos Santos har netop imponeret både publikum og anmeldere som et af de seks navne til VEGAs Udvalgte 2024.

Hans R&B-inspirerede og fængende melodier spredte sig i Lille VEGA sammen med elektroniske beats og filmiske klangflader.

Politiken anmeldte koncerten med fem ud af seks hjerter, og gav ham følgende roser med på vejen:
"Det begyndte med et af de bedste indslag, Dos Santos, der løb ind på scenen med en energi og et kropssprog, der ville egne sig bedre til Copacabana end til Lille Vega... 'Folder mine hænder' er en ørehænger, hvor r'n'b og ekkoet af 90'ernes eurodance smeltes sammen til noget ærkedansk og lyrisk. Man får lyst til at lytte godt efter, og man får lyst til at se godt efter. Aftenens bedste bud på morgendagens danske popstjerne."

I december udgav Dos Santos sin debut-ep, SAMBA. Her tager den unge sanger sambaens filosofi - farverne og festen - med ind i en personlig fortælling om tab og savn. Men SAMBA er først og fremmest lyden af frihed og ordene fra en ung mand med et åbent livssyn; hvor man tør give slip på det man har eller havde, for at kunne holde fast i det vigtige i livet; på sig selv, glæden og dansen.

Dos Santos' debutsingle, "Endnu En Dag", udkom i starten af 2023 og i sommers ramte den næste single "Folder Mine Hænder", der blev både P3's Uundgåelige og The Voice Choice - en sang der rummer sambaens feminine sider og mest maskuline øjeblikke, fuld af sensualitet og frigørelse. Dos Santos er Christian Lima Dos Santos Ringsing. Han har indspillet sin debut-EP i tæt samarbejde med de to producere, Nicolai Gabold (Julias Moon, Elisha m.fl.) og Niels Christian Sommer (Ganger m.fl.).

Eintritt: 190 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen