Kulturhuset Nødebo Kro

Nødebovej 26, Fredensborg

Freitag 21. Februar 2025, 20.30.

Veranstalter: Foreningen Forsamlingshusets Venner



World music

Modern Tango Quintet - koncert & milonga

I koncerten musik af Nicolai Worsaae, Dmitrij Sjostakovitj, Kalevi Aho, Eblis Alvarez og Astor Piazzolla, og anden afdeling bliver en ægte milonga, hvor Modern Tango Quintet nok skal sætte gang i parrene på dansegulvet. Mulighed for spisning kl. 19!

Modern Tango Quintet blev dannet i 2001, hvor markante musikere på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fandt sammen om deres fælles passion: Den moderne tango. De fem musikere er Andreas Borregaard på akkordeon, Teresa la Cour på violin, Anne Holm-Nielsen på klaver, Mikkel Sørensen på guitar og Jesper Egelund på bas.

Med udgivelsen af den roste debut-CD "Modern Tango Quintet // Kim Sjøgren" på Benjamin Koppels pladeselskab Cowbell Music i 2006 markerede gruppen sig som en af Nordens førende fortolkere af den moderne tango. Siden har musikkens stærke melodier og utilslørede lidenskab vakt begejstring hos publikum ved koncerter i ind- og udland.

Det er en fleksibel moderne kvintet, der undersøger, hvad tango-genren er for en størrelse anno 2025. Med udgangspunkt i de gamle mestre og Piazzollas vidunderlige musik skubber de til genrens grænser, og måske knækker de dem også; og de udfordrer dagens komponister til at tage livtag med tangoens overraskende stærke væsen.

I Nødebo vil første afdeling være en koncert, hvor musikerne fortæller om tango som musikgenre og spiller deres egne kompositioner og fortolkninger af kendte numre. Derefter i anden afdeling vil Modern Tango Quintet spille til milongaen, så alle må ud på dansegulvet. I pausen mellem de to afdelinger vil der være danseinstruktion af den erfarne underviser i argentinsk tango Lucy Mogensen for tango-nybegyndere.

Koncerten er støttet af William Demant Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Inden musikken starter, kan man spise middag kl. 19 med en to-retters menu for kun 180 kr. (155 kr. for medlemmer af Forsamlingshusets Venner). Mad & Musik billetter skal købes i forsalg på kulturhusets senest onsdag den 19. februar kl. 12.

Alle er naturligvis velkomne til musikken og milongaen - også dem, der har spist hjemmefra.

Eintritt: 380 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen