Arkiv: Overstået event
Fiskeri- og Søfartsmuseet

Tarphagevej 2, Esbjerg V

Sonntag 13. Oktober 2024, 10-17.



Ausstellung

Efterårsferie på Fiskeri- og Søfartsmuseet

Oplev følekasse og gå på dyrejagt. Voksne siger tit 'alt godt fra havet'. Men i anledning af det er efterår og snart Halloween, siger vi 'alt mærkeligt fra havet' på Fiskeri- og Søfartsmuseet!

Det sker i efterårsferien, hvor du kan besøge Krealab. Her kan du både prøve dit mod af med vores følekasse (kan du gætte, hvad vi lagt i den?) og slippe fantasien løs og tegne en tegning af det mest klamme, mærkelige eller uhyggelige fra havet, som du kan komme i tanke om. Du kan finde masser af inspiration i museets særudstilling, , hvor der både er mystiske havfruer, uhyggelige søslanger, mærkelige hvalhjerter og blæksprutter på glas.

Du er velkommen til at tage din tegning med hjem, men du må også meget gerne hænge den op i Krealab til inspiration for andre tegneglade gæster - og os. Vi glæder os til at se dit værk!

Hvis det hele alligevel bliver lidt for mærkeligt, kan du gå på dyrejagt i akvariet: Få jagten i informationen og se om du kan spotte alle dyrene og få en lille præmie i informationen*, når du er færdig.

Krealab er åben alle dage kl. 11 - 16 og der er mulighed for at gætte, hvilke mærkelige ting, vi har lagt i følekassen kl. 13 - 14.

*Dyrejagten udleveres alle dage i efterårsferien i museets åbningstid.

Dagsprogram

Kl. 10:00 Museet åbner
Kl. 11:00 Sælfodring
Kl. 11:00 KreaLab åbner
Kl. 12:00 Fiskefodring i akvariet
Kl. 13:00-14:00: Prøv følekassen
Kl. 14:30: Sælfodring
Kl. 16:00 KreaLab lukker
Kl. 17:00 Museet lukker

Følgende aktiviteter er i gang hele dagen:
  • Dyrejagt i akvariet
  • Skattejagt i Frilandsudstillingen

Lesen Sie mehr auf der Website