Køge Bibliotek

Kirkestræde 18, Køge

Dienstag 18. März 2025, 19.30-21.30.



Vorträge

Jeanette Varberg: Viking - Ran, ild og sværd

Oplev den prisbelønnede arkæolog, museumsinspektør og forfatter Jeanette Varberg. Hun sætter vikingetogterne i centrum og fortæller om de vikinger, der kom til at sætte deres spor i hele datidens Europa.

Bestselleren Viking - Ran, ild og sværd er Jeanette Varbergs brede fortælling om vikingetiden. Fra Irland til Rusland og fra Grønland til Middelhavet blev vikingerne en del af historien, og de træder frem i arkæologien og kilderne.

Nordens krigere satte sejl i jagten på guld, ære og land. Plyndringer, slagmarker og politiske magtspil er alle facetter af fortællingen om vikingerne ude i Skandinavien og Europa.

Samtidig udviklede de skandinaviske kongedømmer sig, og store konger samlede magten og grundlagde det Danmark, vi kender i dag. Heri spillede også kvinderne en afgørende rolle - om end ofte i skyggen af deres mænd.

Mens man normalt fastsætter vikingetiden fra midt i 700-tallet til midt i 1000-tallet, udvider Jeanette Varberg perioden, så vi får et spænd på godt 700 års historie.

Baseret på arkæologiske fund og historiske kilder formidler Varberg et langt stræk fra 300-tallet til begyndelsen af 1100-tallet.

Om Jeanette Varberg

Museumsinspektør på Nationalmuseet, skriver fast for Kristeligt Dagblad og er ofte i medierne med sine skarpe, historiske vinkler på nutidens udfordringer.

Varberg er en aktiv formidler af vores forhistorie som forfatter, debattør og foredragsholder, og har deltaget i store DR serier, som blandt andet Historien om Danmark og Togtet .

I 2014 modtog Jeanette Varberg Danmarks Radios store formidlingspris Rosenkjærprisen og Blixenprisen for sin bog Fortidens slagmarker - krig og konflikt fra stenalder til vikingetid .

I 2019 udgav Jeanette den succesrige bog Viking - Ran, ild og sværd , som allerede syv dage efter udgivelsen blev genoptrykt i endnu et oplag.

I 2022 modtog Jeanette Varberg den prestigefyldte Amalienborgprisen " som en påskønnelse af hendes lange karriere og en anerkendelse af hendes videnskabelige og kulturelle indsats i formidlingen af fortidens mysterier. ".

Eintritt: 75 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen Lesen Sie mehr auf der Website