Kom og vær med, når vi i anledning af Kvindernes internationale kampdag den 8. marts får besøg af etnolog Kirsten Rykind-Eriksen.
Med udgangspunkt i bogen "Kampen om broderierne i Danmark 1850 - 1950" fortæller hun et stykke spændende historie, hvor broderier ikke blot er husflid, men også status og kultur. Kirsten Rykind-Eriksen har sammen med Ester Grølsted skrevet bogen "Kampen om broderierne i Danmark 1850-1950", der udkom i efteråret 2024.
Med udgangspunkt i bogen fortæller hun denne aften om den kamp med broderier som middel, der foregik mellem kunst- og kultureliten og den brede befolkning repræsenteret ved succesfulde erhvervskvinder, dame- og modebladene samt store broderifirmaer. Det handlede om, hvilke normer og dannelse kvinder skulle opdrages med for at komme fra almuetilværelse over i den nye, voksende middelklasse. Idealet var "det gode hjem" i de rette æstetiske omgivelser.
I Danmark åbnede kvinder broderiforretninger, hvilket de fik lov til efter lov i 1857. Først i 1899 fik gifte kvinder lov til at drive selvstændig forretning, hvilket fordoblede antallet af butikker. Enhver kvinde med respekt for sig selv, måtte brodere til både nytte og pynt. I hvert fald indtil 1960'erne, hvor det at brodere blev opfattet som kvindeundertrykkende.
Kirsten Rykind-Eriksen er etnolog mag.art. og tidl. museumsinspektør på VejleMuseerne.
Eintrittskarten kaufen/bestellen
Med udgangspunkt i bogen "Kampen om broderierne i Danmark 1850 - 1950" fortæller hun et stykke spændende historie, hvor broderier ikke blot er husflid, men også status og kultur. Kirsten Rykind-Eriksen har sammen med Ester Grølsted skrevet bogen "Kampen om broderierne i Danmark 1850-1950", der udkom i efteråret 2024.
Med udgangspunkt i bogen fortæller hun denne aften om den kamp med broderier som middel, der foregik mellem kunst- og kultureliten og den brede befolkning repræsenteret ved succesfulde erhvervskvinder, dame- og modebladene samt store broderifirmaer. Det handlede om, hvilke normer og dannelse kvinder skulle opdrages med for at komme fra almuetilværelse over i den nye, voksende middelklasse. Idealet var "det gode hjem" i de rette æstetiske omgivelser.
I Danmark åbnede kvinder broderiforretninger, hvilket de fik lov til efter lov i 1857. Først i 1899 fik gifte kvinder lov til at drive selvstændig forretning, hvilket fordoblede antallet af butikker. Enhver kvinde med respekt for sig selv, måtte brodere til både nytte og pynt. I hvert fald indtil 1960'erne, hvor det at brodere blev opfattet som kvindeundertrykkende.
Kirsten Rykind-Eriksen er etnolog mag.art. og tidl. museumsinspektør på VejleMuseerne.
Eintritt: Gratis billetter
