Frilandsmuseet Hjerl Hede

Hjerlhedevej 14, Vinderup

Donnerstag 17. April 2025 bis Montag 21. April 2025, 10-16.



Für Kinder

Påske på Hjerl Hede med æggejagt og påskelam

Tag familien med på æggejagt og kør med hestevogn i historiske rammer.

Tag på en spændende æggejagt rundt på Hjerl Hede. Kan du finde alle æggene, der er gemt rundt omkring i husene? Der vil være en præmie.

I Besøgscenteret kan hele familien male påskeæg. Tag dem med hjem som en helt særlig, personlig souvenir. Prøv også vores selfie-station, hvor du ved et flot dækket bord kan blive en del af Den Sidste Nadver.

Gå på opdagelse på museet
Besøg vores mange historiske hjem - lige fra Vinkelgården i 1600-tallet til 1930'ernes købmandsgård. I kan også tage en tur med hestevogn, hvorfra I oplever museet på en ganske særlig måde.

På legepladsen kan du cykle på væltepeter, gå på stylter, lege i mini-købmanden eller passe træ-dyrene ved børnenes miniature-gård.

Hils på alle vores dyr af historiske racer. Måske kan du spotte et påskelam?

Her kan du spise din frokost
Nyd en dejlig frokost på museets egen Restaurant Skyttegaarden. Her kan du også købe is, kaffe og kage og meget andet lækkert. Du kan også spise din medbragte mad i det overdækkede madpakkehus, som du finder lige ved siden af legepladsen.

Gratis entré for alle under 18 år.

Hunde i snor kommer også gratis ind.

Kontakt: info@hjerlhede.dk / +45 96 11 50 30.

Eintritt: 125 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen Lesen Sie mehr auf der Website