Arkiv: Overstået event
Karosserifabrikken

Murergade 8-10, Helsingør

Freitag 6. September 2024, 20-22.30.



Funk/Blues/R&B

Thorbjørn risager & the black tornado

Igen i år i Karosserifabrikken. Gennem mere end 1.000 koncerter i 21 forskellige lande har det hårdt swingende ensemble etableret sig som et af de flittigste navne på den danske og europæiske livescene.

De trækker en stribe priser og flotte anmeldelser i deres kølvand. Nu er der også nye sange fra det hårdtarbejdende orkester, der sætter en dyd i at spille smilet frem hos publikum. For det er det, bluesen kan: groove alle livets problemer væk. Det ved frontmanden bedre end de fleste. Og på det seneste album - med den inviterende titel 'Come On In' - går han i clinch med alt fra egen alder til den politiske virkelighed.

På den måde symboliserer titlen alt det, Thorbjørn Risager & The Black Tornado står for.

"Nogle tror, at blues er trist, fordi den er opkaldt efter melankoliens farve og har sine rødder i musik spillet af slaverne i USA. Men man skal huske, at det var musik, man samlede sig om, når man havde fri fra strabadserne. Den opstod i festligt lag og var beregnet til at danse til. Den tradition vil jeg gerne være med til at løfte videre så man forløser problemerne via musikken og går hjem med et smil på læben."

Nogle orkestre brager igennem og fader ud. Andre giver op, hvis gennembruddet ikke straks viser sig. Og så er der dem, for hvem det gælder liv og død at spille og stædigt vinder udbredelse ved at holde standarderne høje år efter år. Thorbjørn Risager & The Black Tornado hører til den sidste gruppe. Stille og roligt - både i Danmark og i udlandet - vokser kendskabet til de eksplosive koncerter, hvor guitar, bas, trommer, orgel og blæsere omkranser Risagers kraftfulde vokal - anmeldere har draget paralleller til både Ray Charles og Joe Cocker

Gå ikke glip af en musikoplevelse i særklasse!

Eintritt: 375 kr