Nordisk Klaverkvartet er et nyt ensemble i dansk musikliv opstået på Kulturmødet på Mors, hvor musikerne fandt sammen om denne konstellation: Klaver, violin, bratsch og cello.
Tilsammen kan klaverkvartetten skabe en kraftfuld og nærmest orkestral klang i kraft af klaverets fremtrædende rolle som både solist og underlæggende "orkester" for solopassager af de øvrige instrumenter.
Programmet denne eftermiddag præsenterer Solomon Jadassohn, en ikke særlig kendt komponist, som Nordisk Klaverkvartet mener har fortjent en bedre position blandt betydende komponister i romantikken i 1800-tallet. Jadassohn levede fra 1831-1902, var pianist og elev af Franz Liszt, men gjorde sig i særdeleshed bemærket som lærer i komposition ved konservatoriet i Leipzig. Blandt hans elever kan nævnes Frederick Delius og Ferruccio Busoni og i skandinavisk sammenhæng navnlig Edward Grieg og Christian Sinding. Som forfatter af flere vægtige lærebøger i komposition vandt hans pædagogiske arbejde også indpas langt uden for Leipzigs grænser, hvor man særligt i USA tog Jadassohns tanker til sig. At Jadassohn ikke nåede en større status som komponist kan tilskrives at han kom til at stå i skyggen af konkurrenten Carl Reinecke, der ledede både Leipzigs konservatorium og Gewandhausorchester Leipzig - og også en spirende antisemitisk strømning i Tyskland i slutningen af 1800-tallet, der manifesterede sig i kritik af Jadassohns værker som akademiske og tørre. Ikke desto mindre besidder musikken høj kunstnerisk kvalitet, som afspejler Jadassohns stærke håndværk som komponist, solide greb om kontrapunkt og harmoni, og som samtidig afspejler en melodisk opfindsomhed og idérigdom. Musikken har på mange punkter Mendelssohns lethed og elegance, men ejer samtidigt en kompleksitet og romantisk tyngde, som læner sig mere op ad Wagner.
Det andet værk på koncerten er Schumanns klaverkvartet i Eb-dur, der er et af højdepunkterne i hans kammermusikproduktion. Robert Schumann skrev værket i 1842 i en yderst produktiv periode, hvor han skrev adskillige andre af sine store kammermusikværker, herunder hans klaverkvintet, der blev færdiggjort blot et par uger tidligere.
PROGRAM:
Salomon Jadassohn, Klaverkvartet nr 2, Op. 87 (ca. 1887)
I. Allegro tranquillo, ma non troppo lento
II. Scherzo. Molto vivace - Die Viertel wie vorher die Halben - Tempo I del Scherzo
III. Adagio sostenuto
IV. Finale. Allegro risoluto
PAUSE
Robert Schumann, Klaverkvartet Op. 47 (1842)
I. Sostenuto assai - Allegro ma non troppo
II. Scherzo. Molto vivace
III. Andante cantabile
IV. Finale. Vivace
Rikke Sandberg, klaver, har igennem de sidste årtier etableret sig som en markanteog efterspurgt pianist i Skandinavien, med en alsidig profil som både solist, kammermusiker og orkesterpianist og hun har modtaget en lang række hæderspriser og anerkendelser for sine mange CD-udgivelser, alene og som solist med orkestre. Hendes spil er af anmelderne blandt andet beskrevet som poetisk, magtfuldt, magisk, kommunikerende og virtuost.
Christian Ellegaard, violin, debuterede i 2011 med bl.a. Carl Nielsens violinkoncert akkompagneret af DR UnderholdningsOrkestret. Gennem årene har han modtaget talrige legater og priser, deriblandt Sonning-stipendiet til unge musikere og Van Hauen-legatet. Christian er efterspurgt som kammermusiker og solist og er hyppig gæst ved sommerfestivaler rundt omkring i landet. Christian Ellegaard er koncertmester i Danmarks Underholdningsorkester.
Mina Fred, bratsch, er internationalt aktiv som kammermusiker, solist og improvisator. Hun er stærkt fokuseret på og lidenskabeligt engageret i moderne repertoire og performance og underviser i fri improvisation. Hun er alternerende solobratschist i Danmarks Underholdningsorkester og er medlem af Athelas Sinfonietta Cph, Scenatet, Snowmask Ensemble og Norrbotten NEO. Mina Fred var tidligere solobratschist i Det Jyske Ensemble i Viborg.
Tobias van der Pals, cello, roses ofte for sin varme, udtryksfulde lyd og er gentagne gange blevet anerkendt af den internationale presse som en fremragende instrumentalist. Van der Pals har optrådt som solist og kammermusiker i Skandinavien, Storbritannien, Rusland, Japan og på turnéer rundt omkring i Europa. Han stammer fra en familie med en stor musikalsk historie og har indgående beskæftiget sig med musikalske slægtninge, især komponisten Leopold van der Pals, hvis musik han har indspillet.
Lesen Sie mehr auf der Website

Eintritt: 160 kr