Arkiv: Overstået event
Havnø Mølle

Havnøvej 40, Visborg, Hadsund

Samstag 3. August 2024, 10:00-16,00.



Musik

Store-bage-dag på Havnø Mølle

Bagedag for store og små. Vi demonstrerer bagning med surdej, fortæller om brødbagning i 1800-tallet, og børn kan male deres eget mel på håndkværn og deltage i en konkurrence om kendskab til de danske kornsorter. Kaffeteltet er naturligvis også med.

Da Havnø Mølle blev opført i 1842 var det brød, der blev spist i vores område, rugbrød bagt med surdej, og derfor blev møllens melkværn da også indrettet til formaling af rug. Brødbagningen foregik i en stor muret ovn i Havnøs østfløj. Siden den tid har hjemmebagning af brød ændret sig voldsomt. Vi har fået nye ovntyper, og mens rugbrødet i 1842 var stort set eneherskende, så har vi i dag mange flere brødtyper at vælge imellem.

I 1960'erne udgav de store melproducenter (Amo, Gluten flour og Munkemølle) mange opskrifter på brød og kage, som skulle være lette at gå til for selv uøvede husmødre. Kvinderne var kommet ud på arbejdsmarkedet, og skulle der bages, skulle det derfor helst gå stærkt. Derfor var de fleste brødopskrifter med meget gær og kort hævetid. Disse opskrifter vandt stor udbredelse, og i et par generationer har vi vænnet os til gærbrødets lidt særlige gærsmag.

I dag ved vi, at man dermed gik på kompromis med både smag og brødets næringsværdi. Langtidshævning og surdej er igen kommet på mode. Mange synes imidlertid, at det lyder svært, alt det der med surdej. Men nu har du chancen for at se og høre, hvordan du bærer dig ad, og at erfare, at det faktisk ikke er så svært.

Lørdag den 3. august kl. 10-16 holder Havnø Mølles Venner "Store-bage-dag" ved møllen. Her vil Michael Skat Frederiksen fra Nordjyske Museer demonstrere, hvordan man bager de lækreste surdejsboller. Der bliver mulighed for smagsprøver, og i teltet kan man købe kaffe og surdejsboller med smør eller hjemmebagt kage.

Møllelauget satser på at få malet lidt hvedemel, så der også bliver mel til salg. Det afhænger imidlertid helt af om det vil blæse.

Børn kan prøve at male deres eget mel på håndkværn. Melet får de naturligvis lov til at tage med hjem.

Der vil også være en konkurrence for børn: "kender du kornsorterne".

Dagen igennem er møllen åben, og kl. 14 fortæller pens. museumsinspektør Lise Andersen om brød og brødbagning i 1800-tallets Sydøsthimmerland. Her vil hun også fortælle om, hvordan man dengang malede melet til brødbagningen.

Eintritt frei