Ringsted Kulturhus

Søgade 3, Ringsted

Dienstag 13. August 2024 bis Dienstag 7. Januar 2025, 17 mødegange 09-10.30.

Veranstalter: LOF Kursuscenter Øst



Gymnastik/Aerobic

Hatha Yoga - styrke, smidighed og mindfuldbevægelse m/ Lea Dalsgaard

Der skrues op for tempoet og varmen. Stemningen er en blanding af uhøjtidelig og fokuseret/meditativ. Gennem hele klassen arbejder vi med at smidiggøre bindevæv, muskler og led samt genopbygge muskler (du troede, du ikke havde).

Vi starter med en opvarmende sekvens designet til at gøre hovedet og kroppen klar til de stillinger, der kommer efter. Klassen byder på Solhilsner, Hundestrækket, balanceudfordringer, herunder Krigerstillingerne og andre stående stillinger. Der indgår stillinger, hvor vi sidder, dynamiske stillinger samt liggende stillinger. Alt sammen så du får styrket og smidiggjort de vigtige muskler.

Vi bruger åndedrættet til at finde ro og løsne op i spændinger i hele kroppen. Undervejs guider Lea alignmentprincipper, som er med til at øge effekten af stillingerne. Klassen sluttes af med en ca. 10 minutters guidet Shavasana (afspænding).

De klassiske yogastillinger kombineret med nyere viden og fokus på åndedrættet har en gavnlig virkning på krop og sind. Formålet er at øge kroppens vitalitet og sundhed fysisk og mentalt.

Praktisk info: Medbring yogamåtte og et tæppe til at tage over dig i Shavasana. Har du yogabælte, yogablok eller andet, så medbring også det. Kom 5-10 minutter før vi starter.

Hvis vejret er godt, går vi over i klosterlunden, tre minutter fra Ringsted Kulturhus.

YOGA HANDLER OM HVORDAN STILLINGERNE FØLES og ikke hvordan de ser ud
Derfor guides opmærksomheden tilbage til kroppen. Det har den sideeffekt, at du oplever at få en pause fra tankerne og over tid øger kropsbevidstheden

Underviser: Lea Dalsgaard
Hold: 41242409.

Lesen Sie mehr auf der Website