VEGA

Enghavevej 40, København V

Freitag 7. März 2025, 19.



Musik

UngKlang - En hyldest til kvinders stemmer

UngKlang fejrer Kvindernes Kampdag i Store VEGA. UngKlang er et vokalensemble bestående af ni unge kvinder, der siden 2020 har udforsket og udfordret grænserne for kormusik.

Med klassisk trænede stemmer skaber de både traditionelle korkoncerter, samarbejder på tværs af kunstformer og har også sunget med etablerede danske artister som Kind Mod Kind, Coco O. og JJ Paulo. Denne spændvidde gør, at UngKlang formår at få kormusik ud til en yngre målgruppe end den, man traditionelt forbinder med genren. Gruppens fundament er et mangeårigt -for nogle livslangt -venskab, der har været den centrale drivkraft for ensemblet fra begyndelsen. Siden deres etablering i 2020 har UngKlang markeret sig som en stærk stemme på den danske kunstscene og som et inspirerende kvindefællesskab.

Netop kvindefællesskaber er omdrejningspunktet for koncerten i forbindelse med Kvindernes Kampdag. UngKlang markerer dagen med et repertoire, der udelukkende består af musik skrevet af kvindelige artister og komponister.

Koncerten byder på en aften med særligt inviterede gæstesolister, som fremfører deres egne værker i samarbejde med UngKlang. Koret akkompagnerer gæstesolisterne med korarrangementer skrevet særligt til lejligheden.

Til koncerten får UngKlang besøg af særlige gæster, som offentliggøres tættere på koncertdatoerne. Gæsterne offentliggøres løbende.

Eintritt: 290 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen