Kvarnen Retreat

Olofström, Olofström

Donnerstag 29. Mai 2025 bis Sonntag 1. Juni 2025, 18-12.



Unterricht

Yoga og sauna retreat i sverige

Beskrivelse. 29. Maj - 1 juni (Kristihimmelfart). Tag nogle dage ud af kalenderen og få kroppen i balance med beroligende og styrkende yoga - blødgørende, udrensende sauna og sund, grøn og nærende mad.

Ovenpå en lang og mørk vinter er det tid til at komme blødt ind i sommeren med fornyet energi og kraft. Retreatet afholdes på Kvarnen i sydsverige - en gammel vandmølle, som nu fungerer som retreatsted. Vi fra Kvarnen har bygget en sauna oppe i træerne og renoveret et gammelt loft til en yogasal med panoramaudsigt ud over en smuk sø. Her skal vi være og nyde dagene!
Du vil blive guidet igennem forskellige former for yoga fra Yinyoga, hvor vi gennem stræk og hvilestillinger stimulerer kroppens ro og hvilesystem, til den mere dynamiske Vinyasayoga, hvor vi med med fokus på åndedrættet bevæger os fra stilling til stilling. Vi kommer også til at arbejde med akroyoga - en legende yogaform, hvor vi samarbejder om forskellige balancestillinger. Vi vil træne vores fokus og evne til at være tilstede i nærvær gennem meditation. Hver aften tænder vi op i vores trætopssauna. Hvis du lyster kan du tilføje et forfriskende bad i søen, åen eller under vandfaldet.
Retreatet er for alle. Der vil være plads til dig uanset om du lige er begyndt eller om du har praktiseret yoga i mange år.
Udover det planlagte program vil der selvfølgelig være masser af tid at gå ture, til hvile og nyde den omkringliggende natur.
OM KVARNEN
Kvarnen er en nedlagt vandmølle som ligger midt i den store svenske fyrreskov ved kanten af en opdæmmet sø. Stedet ligger nær byen Olofström 2,5 times kørsel fra København C. På kvarnen leves det enkle liv i naturen med alt hvad det indebærer.
OM UNDERVISNINGEN
Jeg (Cecilie som ejer og driver Kvarnen) vil undervise i yoga. Jeg er uddannet fysioterapeut og yogalærer og har gennem de sidste 15 år arbejdet med yoga, træning og bevægelse med mange forskelligartede grupper. Jeg elsker at se, når folk forlader hovedet for en stund og synker ned i kroppen og jeg vil gøre mit ypperste for at facilitere denne proces på en blid legende måde hvor alle kan være med J
PROGRAM
TORSDAG
KL.18.00 ANKOMST
KL. 19.00 MIDDAG
KL. 20.30 -22.00 YOGA
FREDAG
KL. 7.30 - 8.00 VARM DRIK
Kl. 8.00-9.30 YOGA
KL. 10.00-11.00 BRUNCH
KL. 15.00 -16.30 YOGA
KL. 18.00 MIDDAG
KL. 19.30.00 - 21.30 SAUNA
LØRDAG
KL. 7.30 - 8.00 VARM DRIK
Kl. 8.00-9.30 YOGA
KL. 10.00-11.00 BRUNCH
KL. 15.00 -16.30 YOGA
KL. 18.00 MIDDAG
KL. 19.30.00 - 21.30 SAUNA
SØNDAG
KL. 7.30 - 8.00 VARM DRIK
Kl. 8.00-9.30 YOGA
KL. 10.00-11.00 BRUNCH
KL. 11.00 -12.00 OPRYDNING & KARMAYOGA
KL. 12.00 FARVEL OG PÅ GENSYN
PRIS:
Topersonersrum 3700 DKK.
Trepersonersrum 3700 DKK
Enkeltrum på hems 4100 DKK
Prisen dækker ophold på Kvarnen, undervisning og fuld forplejning.
OVERNATNING OG FACILITETER
Vi overnatter i små hyggelige 2 - og 3 personersrum på loftet. Her er småt men godt. Der er ståhøjde i alle rum undtagen på vores to rum på hemsen, hvor man skal op ad en stige. Skriv til os hvis det er en udfordring for dig, så finder vi en plads der passer. Hvis du forventer en luksusretræte, skal du være opmærksom på, at forholdene på Kvarnen er smukke og enkle, men nok ikke som du kender det fra et hotel. Her er det den svenske natur og alt det, den tilbyder, vores fokus. Toilet findes separat fra værelserne og bad med varmtvandsbruser findes i kælderen blandt de store flotte maskiner - en oplevelse i sig selv, men nok lidt anderledes, end du er vant til hjemmefra- lidt som et udendørs bad. Er du i tvivl om, om forholdene passer til dine behov, er du velkommen til at kontakte os. Det er vigtigt for os, at de kvaliteter vi tilbyder, stemmer overens med dine forventninger.
FORPLEJNING
Maden på Kvarnen er plantebaseret. Der vil være 2 måltider om dagen. En stor brunch og middag om aftenen. Om morgenen før yoga vil der være en udrensende ingefærdrik. Der vil stå lidt frugt og snacks fremme, hvis man skulle blive sulten mellem måltiderne. Alle deltagere vil have en lettere tjans i løbet af retreaetet.
TRANSPORT
Det er helt sikkert nemmest at komme til Kvarnen i bil. Ofte plejer vi at samkøre og dele udgifter til bro og benzin. Det kan godt lade sig gøre at komme med offentlig transport. I vil dog skulle arrangere afhentning og køre det sidste stykke (ca. 12 km.)
Vi har plads til 17 deltagere på dette retreat.
NB:
Vi har dyr på Kvarnen (Katten Louis). Færdes ude og kommer sjældent ind.
Retreatet er alkoholfrit
AFLYSNINGSREGLER
Hvis en deltager aflyser frem til en måned før afholdelse, refunderes halvdelen af beløbet. Herefter gives der ikke penge retur, men man er velkommen til at sælge billetten videre. Der kan bestilles en afbestillingsforsikring, hvis man ønsker det.

Preis: 3700 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen