Arkiv: Overstået event
Hylddalen, Bangs Have

Bangshavevej 23, Maribo

Donnerstag 8. August 2024 bis Samstag 17. August 2024, 20:30.

Veranstalter: NørregadeTeatret



Schauspiel

My Fair Lady - NørregadeTeatret i Hylddalen

NørregadeTeatret spiller igen i Hylddalen i sommeren 2024, og det er med alletiders mest elskede musical My Fair Lady! De store klassikere kan man spille ca. hvert 10. år, og sidst vi havde "Ladyen" på plakaten var i 2003, så vi glæder os til gensynet!

My Fair Lady er vel den mest ikoniske musical overhovedet.

Handling og dialog baseret på mesterværket "Pygmalion" af George Bernard Shaw og et væld af iørefaldende musik og sange af Loewe og Lerner.

"Jeg kunne danse nu", "En snegl på vej'n", "Hvorfor er kvinder ikke som mænd" og "Alfred skal giftes nu til morgen" er blandt de sange, som alle der elsker musicals kan synge med på.

Et helt nyt ungt stjerneskud Cecilie Elisabeth Bogø Bach, skal spille blomsterpigen Eliza, selveste den danske Mister Musical Thomas Ambt Kofod, der netop har spillet den mandlige hovedrolle i "Pretty Woman", skal spille professor Higgins, Waage Sandø bliver Oberst Pickering og Pia Jondal spiller Mrs. Higgins. Og Frank Rubæk er Elizas far, skraldemanden Alfred P. Doolittle.

Vi har fået Vibeke Wrede til at iscenesætte forestillingen. Vibeke iscenesatte "Dødsdansen" for os, og vandt sidste sæson en Reumert for sin bearbejdelse og iscenesættelse af "Stormfulde højder" på Odense Teater. Søren Glad, som er vores faste scenograf i Hylddalen tryller scenografien frem, og Bjørn Hyrup står i spidsen for det store orkester.

Manuskript og sangtekster: Alan Jay Lerner

Musik: Frederick Loewe

Iscenesættelse: Vibeke Wrede

Koreografi: Rachel Ireson

Scenografi: Søren Glad

Kostumedesign: Lauréline Gormsen Démonet

Musikalsk ledelse: Bjørn Hyrup

Spilletid: 2 timer og 45 minutter inkl. pause

Dejlig sommer-buffet i de smukke omgivelser i Restaurant Bangs Have før "My Fair Lady".

Maden serveres fra kl. 17:00 - 20.00

Der er ca. 10 minutters gang fra restauranten til friluftsscenen "Hylddalen".

Forret som buffet:

Varmt røget laks m/ purløgsdressing

Vitello tonnato

Hovedret som buffet:

Helstegt benskinke m/ sprøde svær

Rosa stegt kalvefilet

Små stegte kartofler m/ urter

Flødekartofler

Cæsarsalat

Pasta salat med ramsløgspesto

Broccolisalat

Gulerødder m/ bagt parmesan

Sauce Kalvesky

Sauce bearnaise

Brød og smør

Inkl. sodavand-øl-vin ad libitum

Pris 399 kr.

Kan bestilles sammen med teaterbilletter online eller i Vinhuset.

Eintritt: 90-425 kr

Lesen Sie mehr auf der Website