Arena Aabenraa

Hjelmallé 3, Aabenraa

Dienstag 1. Oktober 2024 bis Dienstag 26. November 2024, 8 mødegange 10-12.

Veranstalter: AOF Aabenraa



Vorträge

Højskoleformiddage - Aabenraa

Tirsdag 1/10. Hans Christian Davidsen. Litteratur i grænselandet.

Efter årtusindskiftet og især i perioden fra 2010 til 2020 er der sket et boom i udgivelsen af skønlitteratur der tager afsæt i det dansk-tyske grænseland. fortæller jeg om den bunke af spændende romaner, der tager afsæt i Sønderjyllands og Sydslesvigs omtumlede historie: Krigen i 1864, Sønderjylland under tysk herredømme, Genforeningen i 1920, de to verdenskrige og de nationale mindretal på begge sider af grænsen.

Tirsdag 8/10
Asbjørn S Bruhn
Eventyr med is i maven
Kom med på et grønlandseventyr. 26 måneder med hunde, slæde, ski, is, sne, hård frost, storslået natur og ubrydeligt kammeratskab. Hør om mål, motivation, selvledelse og at turde følge sine mål.
Hør om drømmene, slædekørsel og det frie liv ved Slædepatruljen SIRIUS. Alt sammen krydret med en røverhistorie, en løgnehistorie og en enkelt skrøne fra den yderste forpost af rigsfællesskabet, hvor klipper, is og vilde dyr er din eneste nabo. Kedeligt bliver det ikke.

Tirsdag 22/10
Kaare Kristensen
Tordenskjold
Vi kender alle Tordenskjold fra tændstikkerne, og mon ikke de fleste har sunget sangen om Tordenskjold: Jeg vil sjunge om en helt? Peter Wessel, adlet Tordenskjold, bliver betegnet som Danmarks største søhelt, og han er i hvert fald den farverigeste. Han udførte sine meriter under Store Nordiske Krig 1709-1720, hvor Danmark brugte helt op til 70-80% af sit nationalbudget på krigsførelse, og hvor hans egenrådige adfærd ikke altid faldt i kongens smag. I dette løbende billedforedrag hører vi om hans opvækst i Trondheim og om hans karriere, indtil han som 30-årig dør i en duel i Tyskland. De fleste kender talemåden Tordenskjolds soldater, og i foredraget får vi naturligvis også en forklaring på dette udtryk.

Tirsdag 29/10
Linda Lassen
Sædekorn og Soning
Handler om relationen mellem den landssvigerdømte Anna Lorenzen og fængselspræsten Ruth Vermehren. Anna Lorenzen var en af de to kvinder der efter krigen blev dødsdømt for sin deltagelse i Hipogruppens arbejde. Dødsdommen blev, imod Annas vilje, ændret til en livstidsdom. Som gammel fortæller hun en journalist, at det, der bar hende gennem fængselstiden, var mødet med præsten Ruth Vermehren, der i 1948 sammen med to andre kvinder, som de første blev præsteordineret, men i næsten tyve år inden da - og i næsten 30 år efter var hun fængselspræst for indsatte kvinder. Da Anna efter afsoningen bliver løsladt, tager hun til Tyskland, og her bruger hun de næste 30 år på at hjælpe krigsskadede børn. Men hun opretholdt kontakten til Ruth Vermehren, til denne døde i 1983. Anna døde i 2007. Foredraget tager udgangspunkt i romanen: Anna og Ruth - Den nazidømte og fængselspræsten Kan noget være så ondt at det ikke kan sones af nok så mange gode gerninger? Det er et af de spørgsmål romanen stiller - og kan venlighed ændre et andet menneskes livsbane? Det er det andet.

Tirsdag 5/11
Erik Lindsø
Livsglædens nødvendighed
Livsglæden er det, der gør livet levende. Livsmod er det, som man løbende får sat ind på sin glædeskonto. Foredraget sætter ind på fælleskontoen! Jeg har samlet på historier om glædesspredere og skrevet en hel bog om dem. Det var derfor, jeg begyndte at gå med hat, så jeg kan tage den af, når jeg møder dem. Bogen hedder "Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder". Foredraget bygger på bogen, og er et muntert, livgivende foredrag - et mentalt kurbad. Nogle skaber glæde, hvor de går - andre når de går. De sidste har jeg døbt de langtidsskuffede eller de bekymringsparate. Det er når denne tilstand af levebrødspessimisme rammer os, at vi har behov for, at en glædesspreder kigger forbi. Et muntert og livgivende foredrag - et mentalt kurbad. Vi tror, det er nemt at være glad. Men der er ikke noget, der er nemmere at lade være med. Glæden kommer ikke af sig selv. Man må lave opsøgende virksomhed. Hvis der ikke er noget at glæde sig over, er der noget at glæde sig til. Ved at leve livet, erfares det, men ved at elske livet forklares det. Vi må gerne græde over livet, men ikke begræde det. Det handler mit foredrag om. Foredraget en poetisk rundrejse i livsglædens, smilets og den muntre alvors univers.

Tirsdag 12/11
Anja Kjølby
Tove Jansson billedhuggerens datter, Mumi-mor, kunstner og forfatter
Tove Jansson (1914-2001) er nok bedst kendt for at være ophavskvinden til de berømte børnebøger om livet i Mumidalen. Men Tove, der voksede op i et kunstnerhjem i Helsinki, var et kreativt talent og drømte mest om at bliver kunstmaler. Vi dykker ned i Janssons liv, hendes kunstneriske virke samt hendes fantastiske forfatterskab.

Tirsdag 19/11
Lena Bjørn
Løgnhistorier fra mit liv
I kender det godt - vi lyver altid lidt, smører lidt tykt på, når vi fortæller om noget vi har oplevet. Nå ikke? I lyver aldrig?
Det gør jeg - altså lyver. Jeg har til gengæld besluttet, at enten taler jeg sandt - eller også lyver jeg så stærkt som en hest kan rende.
I "Løgnehistorier fra mit liv" fortæller jeg 6-8 historier fra mit liv. Halvdelen af historierne er sande og halvdelen er løgn. Det er så op til jer, kære publikum, at gætte, hvad der er hvad.
Og det er ikke helt enkelt. Jeg fortæller historier fra mine ophold i fjerne lande, som Uganda, Afghanistan og fra en kongelig arbejdsplads. Det, der lyder helt tilforladeligt, kan godt være løgn, ligesom det, der lyder langt ude, godt kan være sandt.

Tirsdag 26/11
Allan Spangsberg
Slavenation Danmark
Danmark var i generationer koloni og slavehandler, tjente på kolonihandel og afrikanske slaver. Hvordan og hvorfor kom Danmark til Vestindien og Guldkysten? Hvordan levede danske kolonister, og hvordan udnyttedes over 100,000 tvungne afrikanske arbejdere under pisken og terrorregime? Selv folkekirken støttede slavehandlen. På vestindiske øer betragtes Danmark som en af de grusomste slavenationer. Dansk Vestindien sælges som paradis for danske turister, men hvad er den danske arv, og hvad betyder det, at vi solgte dem til USA i 1917 uden at spørge befolkningen?

Underviser: Birgit Juul Sloth
Hold: 9624211000.

Lesen Sie mehr auf der Website