Vi mødes kl. 8.30 til morgenkaffe i Sognehuset, hvorefter bussen kører mod Frøslevlejren. Vi forventer at være tilbage ca. kl. 18. Prisen for turen bliver 300 kr. (inkl. spisning og drikkevarer).
Tilmelding senest 8. aug. til tilmelding@erritsoekirke.dk eller telefon 4021 8565. Frøslevlejren blev bygget som tysk interneringslejr i 1944 under besættelsen af Danmark. Her sad flere tusinde danskere indespærret hos det tyske sikkerhedspoliti. På trods af, at Frøslevlejren oprindeligt blev bygget for at undgå deportationer til kzlejre i Tyskland, blev ca. 1.600 Frøslevfanger, stik imod alle aftaler, alligevel sendt videre til kzlejrenes rædsler. Andre forblev fanger i lejren i Danmark. På trods af deportationerne, må lejren med danske øjne betragtes som en succes. Op mod 7.000 blev interneret i Frøslevlejren, og såfremt den ikke var blevet bygget, må man antage, at flertallet af disse var blevet deporteret til Tyskland. 5. maj 1945 tømtes Frøslevlejren for fanger for omgående at blive fyldt op med nye. Under retsopgøret efter besættelsen blev lejren under navnet Fårhuslejren anvendt som først interneringslejr under modstandsbevægelsens kommando og dernæst som statslig straffelejr for såkaldte landssvigere. Der var tale om personer, som var blevet dømt for utilbørlig samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Fårhuslejren blev den største straffeanstalt for landssvi gere i Danmark.
Tilmelding senest 8. aug. til tilmelding@erritsoekirke.dk eller telefon 4021 8565. Frøslevlejren blev bygget som tysk interneringslejr i 1944 under besættelsen af Danmark. Her sad flere tusinde danskere indespærret hos det tyske sikkerhedspoliti. På trods af, at Frøslevlejren oprindeligt blev bygget for at undgå deportationer til kzlejre i Tyskland, blev ca. 1.600 Frøslevfanger, stik imod alle aftaler, alligevel sendt videre til kzlejrenes rædsler. Andre forblev fanger i lejren i Danmark. På trods af deportationerne, må lejren med danske øjne betragtes som en succes. Op mod 7.000 blev interneret i Frøslevlejren, og såfremt den ikke var blevet bygget, må man antage, at flertallet af disse var blevet deporteret til Tyskland. 5. maj 1945 tømtes Frøslevlejren for fanger for omgående at blive fyldt op med nye. Under retsopgøret efter besættelsen blev lejren under navnet Fårhuslejren anvendt som først interneringslejr under modstandsbevægelsens kommando og dernæst som statslig straffelejr for såkaldte landssvigere. Der var tale om personer, som var blevet dømt for utilbørlig samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Fårhuslejren blev den største straffeanstalt for landssvi gere i Danmark.