Arkiv: Overstået event
Jens Bangs Stenhus

Østerågade 9, Aalborg

Freitag 30. August 2024, 12-17.



Markt/Stadtfest

Åbning af ny museumsbutik i Jens Bangs Stenhus

I næsten 350 år lå der et apotek i stueetagen i det kendte Jens Bangs Stenhus, og nu vækkes den historie til live igen. I gamle dage solgte apotekeren meget andet end blot den medicin, som han havde pligt til at have på lager.

Udover at forhandle medicin var apotekeren også specialkøbmand for luksusvarer som forskellige eksotiske krydderier, chokolade, lakridsrod og te samt vinhandler i stor stil.

Og det er den stemning, som museet håber på at kunne genskabe i en ny museumsbutik, som åbner fredag 30. august i forbindelse med fejringen af 400 året for det ikoniske stenhus.

Det bliver lidt som at træde ind i det gamle apotek. Mange Aalborgensere husker den særlige stemning i Aalborg Svaneapotek, hvor de måske er kommet fra de var børn og helt frem til apoteket lukkede i 2013. Den er den stemning vi ønsker at finde frem igen afdelingsleder Per Thorling Hadsund, som har været med til at indrette den nye butik.

Butikken er bygget op omkring det ikoniske lokale med de gamle apoteksreoler, hylder og helt specielle bemalede loft, så den nye butik passer med den stemning, som det gamle lokale umiddelbart udsender.

Udover mange fine varer, hvor de fleste på en eller anden måde relaterer sig til det gamle apoteksvæsen, så er butikken også indrettet med en række museumsgenstande fra det gamle Svane Apotek, som lå i de selvsamme lokaler i næsten 350 år

Foto(s):
Nordjyske Museer.

Lesen Sie mehr auf der Website