Helsinge Bibliotek

Kulturhuset, Skolegade 43, Helsinge

Samstag 25. Januar 2025, 11-12.



Jazz

Lørdagsmusik med Nichlas & Anna

Mød to unge talentfulde klassiske musikere fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Årets første lørdagsmusik på Helsinge Bibliotek byder på to unge talentfulde klassiske musikere, begge studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Duoen består af fløjtenist Anna Lohmann Hesselhøj og guitarist Nichlas Overgaard.
Ved formiddagens koncert præsenterer de unge musikere et fortryllende program med sød og smuk musik.
Deres repertoire har fokus på en behagelig og lyttervenlig musikalsk oplevelse i form af melankolske lyriske og rolige stykker, til mere sprælsk, humoristisk og virtuos musik. Man kan forvente at høre genrer som romantik, tango og jazz af komponister som Mario Castelnuovo-Tedesco, Andy Scott, Máximo Diego Pujol og Astor Piazzolla.

Anna og Nichlas har sammen optrådt i diverse kirker, koncertsale, teatre og caféer i København.

Vi har haft fornøjelse af Nichlas' fantastiske guitarspil flere gange på Helsinge Bibliotek.
Han har optrådt solo, med Agnes Trio og sammen med endnu en talentfuld medstuderende på trompet. Nichlas er en alsidig musiker, der har vundet flere priser og konkurrencer.

Som altid er der kaffe på kanden og tilmelding er ikke nødvendig.
Glæd jer til en musikalsk stjernestund sammen med Nichlas og Anna.

Lesen Sie mehr auf der Website