Ungdomsøen

Middelgrundsfortet 1, København K

Mittwoch 18. September 2024, 17-21.15.

Veranstalter: Ungdomsøen



Sonstiges

Mere ungemagt på Ungdomsøen!

Vær med til at styrke demokratiet på Ungdomsøen. Kunne du tænke dig at være med til at styrke unges stemmer? Ikke kun på overfladen, men ægte skabe forandringer for andre unge?

Kunne du tænke dig at være med til at styrke unges stemmer? Ikke kun på overfladen, men ægte skabe forandringer for andre unge? Så har du muligheden for at blive en del af Ungdomsøens demokratiske kerne: ØRA.

ØRA står for Ø-rådets arbejdsgruppe. Det vil sige, at det er dem, der sikrer, at unge bliver hørt, at unge er med til at præge øens udvikling, og at unges holdninger og meninger bliver taget alvorligt i hele organisationen.

Den 18. september sætter vi spot på øens demokrati, spiser aftensmad sammen og vælger nye ungerepræsentanter ind i ØRA. For at stille op til ØRA skal du hverken kunne noget særligt eller mene noget bestemt. Det kan være, at du kender øen som din egen bukselomme eller det kan være, at det er første gang, du er på øen. Uanset hvad, har du både mulighed for at stemme og stille op.

Udover at styrke demokratiet, dyrker vi også fællesskabet - for eksempel ved fællesspisning og mulighed for at bade, lave bål, spille et spil eller gå en tur på øen - det, som der er størst tilslutning til på dagen.

Det er fuldstændigt gratis at deltage, og Ungdomsøen betaler for transport til øen, mad og drikkelse.

Vi glæder os til en megafed aften, og til at møde gamle som nye ansigter :) .

KH. Caspar og Jens

Program

17.00: Afgang med båd fra Margretheholmen - se vejledning længere nede

17.15: Ankomst og velkomst

17.30: Oplæg v. tidligere ØRA-medlem: Hvad er Ø-rådets arbejdsgruppe

18.00: Fællesspisning med alle engagerede på øen

18.45: Valg til Ø-rådets arbejdsgruppe

19.30-21.00: Bål, hygge, gåtur på øen etc.

Afgang fra Margretheholms Havn, Lynetten. Båden kan være lidt svær at finde, derfor er der opsamling ved indgangen til Lynettens Bådservice / Marineshoppen. Se på kort: https://goo.gl/maps/RiTKkdjwMqXM9kmW7 . Du er altid velkommen til at ringe til Louise, hvis du har brug for hjælp til at finde den: 22 59 18 68

Vi kan godt finde på at tage billeder og video til arrangementer på Ungdomsøen. Billedmaterialet kan blive brugt til kommunikation på Ungdomsøens hjemmeside, sociale medier, tryksager og øvrige medier. Hvis du ikke ønsker at optræde på billederne, skal du bare sige det til fotografen til det pågældende arrangement.

Eintrittskarten kaufen/bestellen