Gentofte Kino

Gentoftegade 39, Gentofte

Donnerstag 7. November 2024, 19:30 - 22.00.



Vorträge

Uforglemmelig aften i underturismens tegn

Sumba er Balis fattige naboø, hvor en ildsjæl har skabt en hotelskole, der løfter øen ud af underturisme med kultur, natur og beboere for øje. Hver elev løfter 10-15 personer ud af fattigdom! Hør den fantastiske historie! Indtægter ubeskåret til skolen.

HVIS TURISTERNE BLOT FANDT VEJ TIL UNDERTURISMENS LAND

Underturisme er skjulte perler, der fortjener flere besøgende. Steder, hvor turisme, når det håndteres med omtanke og i samarbejde med lokale, skaber store, positive forandringer.

Nu har du en unik mulighed for at opleve, hvordan en ferierejse kan bidrage på flere niveauer, så lokale liv vokser og ferieminder skiller sig ud fra mængden.

På Sumba - en afsides ø i Indonesien - har den belgiske ildsjæl Inge De Lathauwer skabt en hotelskole, der giver lokalbefolkningen helt nye muligheder. Hun har brugt mange år på at bevise, hvordan bæredygtig turisme kan forandre liv.

Nu kommer Inge til Danmark for at dele sin fascinerende historie fra en ø, de færreste kan udpege på et verdenskort, selvom øen er leveringsdygtig i kridhvide sandstrande, eftertragtede surfbølger og berusende vandfald.

Men turisme kan også gøre ondt på lokalbefolkningen. Det ved - om nogen - Carina Ren, turismeforsker ved Aalborg Universitet, som viser vej i turismens paradokser, og forklarer, hvordan vi kan rejse ud og få vores ferie til at gøre godt i lokalsamfundet.

HVORFOR SKAL DU MED?

Inge har deltaget i TED Talks med sin personlige fortælling og Carina har i årevis beskæftiget sig akademisk med turismen. Vi skal skabe en samtale, og du må gerne byde ind med spørgsmål og meninger.

Denne aften forsikrer vi, at du bliver klogere, måske rejselysten og sikkert også imponeret over, hvor lidt der egentlig skal til for at skabe ferieminder for livet.

Inge rejser 15.000 km for at være med, Carina tager en lidt kortere vej fra Aalborg Universitet, mens du kan nøjes med at møde op i Gentofte Kino, hvor der er færre pladser end på et charterfly. Køb billet her https://billet.gentoftekino.dk/billetter/34036/60778?org=131

HVORFOR VI GØR DET?

Fordi underturismen er underbelyst. Fordi nye rejseformer skal vinde plads og gøre godt i lokalsamfundet. Og fordi vi ønsker at rejse penge til endnu en elevs uddannelse på Sumba Hotelskole. Det kræver 35.000 kr, eller noget nær en årsløn for en hel sumbanesisk familie. Køb billet og støt et ungt menneske.

PROGRAM - Alle indlæg foregår på engelsk

Kl. 19.30 Et glas bobler inkl. snacks

Kl. 19.45 Mikkel Tofte og Lars Mathiasen byder velkommen

Kl. 19.50 Inge De Lathauwer fortæller om Sumba

Kl. 20.20 Kortfilm fra Sumba Hospitality Foundation

Kl. 20.30 Åben samtale omkring turisme mellem

Inge De Lathauwer, Carina Ren og

Lars Mathiasen samt publikum

Kl. 21.15 Mingling i foyer

Kl. 22.00 Tak for i aften

HVEM ER VI

Vi er en privat gruppe ved navn "Travel For Good" med eventyr i blodet, som rejser ud i verden i søgen efter lokale projekter, vi kan støtte. De skal være meningsfulde og skaber positiv forskel i samfundet.

Sumba Hospitality Foundation er sådan et projekt. Ønsker du at støtte kan det gøres her:

https://www.sumbahospitalityfoundation.org/donation/

Hovedsponsor for eventet er Rejsebureauet We Travel

For en bedre verden fyldt med glæde og eventyr

Allan Reimann · Birgitta Ravn-Holm · Karen Skjøtt · Lars Mathiasen · Caroline Sofie Axelsson.

Eintritt: 200 kr

Filmvorführungszeiten suchen