Roskilde DampRadio

Vestergade 17 1 sal, Roskilde

Donnerstag 30. Januar 2025, 16:40.



Sonstiges

Crossløb i Boserup skov

Snør skoene og deltag i det populærE crossløb, der vender tilbage til Boserup Skov Det omhandler indslaget i DampRadioens nyhedsudsendelse om lokale forhold: Aktuelt i Roskilde. Lyt: www.dampradioen.dk.

Lørdag den 1. februar 2025 kan løbere snøre skoene og tage udfordringen op i Boserup Skov.
Det populære crossløb giver deltagerne mulighed for at bytte asfalten ud med naturens skiftende underlag - fra grusstier til mudrede bakker og skovstrækninger.
Løbet i Boserup Skov er fjerde etape af i alt fem crossløb, som afholdes rundt omkring på Midt- og Vestsjælland.
Sidste år tiltrak løbet omkring 600 løbere, der udfordrede sig selv og holdt formen ved lige gennem vinterens kolde måneder.
Bag de fem crossløb står DGI Midt- og Vestsjælland og forskellige løbeklubber.
IK Hellas er vært den 1. februar og har lavet ruterne, som fører deltagerne gennem skovens varierede landskab med mange sving og rødder.
Der er lagt op til en unik løbeoplevelse delvist væk fra de vante skovveje.
IK Hellas lægger ikke kun vægt på selve løbet, men også på den sociale dimension, som crossløbene bringer med sig.
De bruger løbene til at holde motivationen oppe gennem vinteren, men de er også en anledning til hyggelige fælles oplevelser:
Crossløbet byder på tre forskellige distancer: 3 km, 6 km og 9 km. Det sikrer, at både nybegyndere og erfarne løbere kan være med, uanset deres niveau.
Løbere i alle aldersgrupper deltager, fra børn under 11 år til ældre over 80.
For at sikre spredning fra start bliver 6 og 9 km-løberne sendt afsted i heats, hvor de hurtigste starter forrest.
3 km afvikles først, og alle deltagere starter samtidig.
Det kræver ikke særligt udstyr at være med i crossløbene, men en god investering er et par trailsko, der kan gøre det nemmere at komme gennem årstidens smattede og glatte terræn.
Billetter frigives løbende, og der er stadig mulighed for at tilmelde sig online eller på dagen. Online tilmelding foregår på: https://www.sportstiming.dk/event/14729.

Eintritt frei