Tak, fordi De forgyldte min barndom" lød det til Astrid Lindgren fra en kvinde på en vilkårlig dag og et tilfældigt tidspunkt.

Min egen barndom og dermed forståelsen af virkeligheden - af menneskelig ensomhed og fællesskab, af tilværelsens modsætninger - er ligesom talløse andres også præget af den store forfatters fortælleunivers.Og fortroligheden med hendes forfatterskab er vedligeholdt i mit som i talløse andre voksnes liv.Hvad er det, der gør, at en forfatter kan vække både barnets og den voksnes tillid og lyst til at lytte til eller læse en fortælling? Og hvordan fortæller man om denne forfatter uden at "tage støvet af sommerfuglens vinger"?I de seneste par år er der i bogform og film kastet lys på Astrid Lindgrens liv, og meget er fortalt.Jeg vover alligevel at samle nogle af de tråde i hendes liv og forfatterskab, som jeg finder væsentlige for at fortælle om Astrid Lindgren - en forfatter af virkelighed og håb.