Arkiv: Overstået event
Løkken Kystfiskerimuseum

Ndr. Strandvej 17, Løkken

Freitag 2. August 2024, 16:00.



Musik

Freedom Tour: Løkken

Velkommen til endnu en omgang Freedom Tour i Løkken, denne gang ved den smukke lokation ved pladsen foran det gamle fredede Løkken redningshus! Vi returnerer til Danmarks dejligste Vesterhavsby og lader den atter danne rammerne om mini-festivalen.

FREEDOM TOUR: LØKKEN
Velkommen til endnu en omgang Freedom Tour i Løkken, denne gang ved den smukke lokation ved pladsen foran det gamle fredede Løkken redningshus! Vi returnerer til Danmarks dejligste Vesterhavsby og lader den atter danne rammerne om mini-festivalen Freedom Tour, der byder på fede koncerter, en bar med skønne drikke, lækkert mad, kunst og en masse gode mennesker. Og måske en dukkert mellem koncerterne?

PROGRAM
Kl. 16.00: Musik optog gennem Løkken
Kl. 17.00-20.00: Koncerter med Mika Akim, Eks-mænd, Sofie Trolde og Essa Cham & Saikz (nærmere program følger)
Kl. 20.00: Afterparty og koncert på Kaosfabrikken m. Januar og Kasseret: https://www.facebook.com/events/972125514621126/

MAD, DRIKKE, NATUR OG EN DUKKERT
Freedom Tour bygger som mini-festival et herligt koncertområde op, hvor der er plads til at tage et hvil på en bænk, købe en kold øl i baren eller en bid mad. Der findes ikke mange festivaler hvor man mellem koncerterne kan hoppe i havet. Freedom Tour ved Løkken Redningshus er 2 skridt fra stranden, og 50 fra Vesterhavet. Den her dag bliver fantastisk....

MUSIKKEN OG KUNSTEN
MIKA AKIM (S/DK)
Svenske Mika Persdotter bevæger sig inden for både klassisk kompositionsmusik, improvisation og sangskrivning, og kendes bl.a. fra det anerkendte ensemble Halvcirkel. Under navnet Mika Akim har hun skabt et dybt originalt univers, hvor viola d'amore - et strygerinstrument, der primært forbindes med Barok-musik - går hånd i hånd med hendes smukke vokal. Mika Akims tekster er på svensk og engelsk og musikken er cirkulær, poetisk med en gennemtrængende indie-folk lyd.
Lyt: https://open.spotify.com/album
WEBSITE:https://mikapersdotter.com

EKS-MÆND
Et dansksproget indie-rock-world-band for mænd der lider af vejvrede, for kvinder der drømmer om ikke at stå til rådighed og for uanmeldte skamskyller. Eks-mænd udkommer med en ny dansevenlig LP sidst på året, som vi på årets Fejø Freedom Festival skal høre smagsprøver på, med kommende hits som ""Den lille mands bossa", "Gu er jeg Uighur" og "Jens' lykkelige dag".
Lyt: https://open.spotify.com/artist/6eFmGWe21jrLP1Y5DhYWz6...
FB: https://www.facebook.com/eksmaend

SOFIE TROLDE
Sofie Trolde er troubadour af en ny generation. Hun leverer sine sange med en styrke og sårbarhed, der får gnisterne i hendes indre modpoler til at tænde lyset, et sted imellem øko-kollektivet i Rold skov, hun kalder sit hjem og den musikalske undergrund i Berlin, som også har været hjem. Sofies danske tekster formår at zoome ind på hverdagen indtil de universelle temaer, der forbinder os alle, træder frem i deres overvældende smertefulde skønhed.
Lyt: https://soundcloud.com/sofie-trolde
FB: https://www.facebook.com/trosofi

ESSA CHAM & SAIKZ (S)
Løkkens klitter bliver en stor en svedig dansehal på dette års Freedom Tour. Dancehall, reggae, rap, dubstep - svenske Essa Cham & Saikz behersker den urbane musikscene, hvilket har givet dem et stabilt fodfæste i hjemlandet. Med over en million afspilninger på streamingtjenester og hundredvis af liveshows i bagagen er Essa Cham & Saikz et rutineret makkerpar, der bakkes op af et stilfuldt liveband - et show med glæde, drive og gode beats.

ART YARD (GEO)
Art Yard består af gadekunstnere fra Belarus og Georgien. Et kunstnerkollektiv der har til formål at skabe gadekunst og murmaleri for at forny de urbane fællesskaber og skabe et mere udfordrende og levende bybillede.

OM FREEDOM TOUR
Mini-festivalen Freedom Tour, er stablet på benene af frivillige kulturelskere. Vi gør det, fordi vi har lyst til at lave arrangementer i samarbejde med nye venner og mennesker vi endnu ikke kender. Vi nyder gode oplevelser i fællesskab, rykker tættere på naturen og samværet, og præsenterer musik, kunst og kultur for alle.
Der er ikke nogen kommerciel bagtanke, ingen aktionærer og ingen brandingbureauer bag Freedom Tour. Vi er mennesker som elsker at danne rammerne om en festlig og fantastisk oplevelse for og med lokale såvel som turister.
Freedom Tour er non-profit og organiseret af Forening Cap30, som netop har til formål at skabe kunst og kultur i hele Danmark, Løkken Turistbureau der samler byens erhvervsdrivende, kulturinstitutioner og andet godtfolk med interesse for at promovere Løkken og det lokale kulturcenter Kaosfabrikken, der under ledelse af Ellen Raunsmed skaber liv, musik, kunst og kultur i byen året rundt.

Arrangementet er generøst støttet af Hjørring Kommune, Feriepartner Løkken, Dansk Musiker Forbund, Fonden for Dansk-Svensk Samarbejde, SuperBrugsen i Løkken, Musik Hallandia, Maskinhallen og Koda Kultur, #kodakultur.

GRATIS ENTRÉ

Eintritt frei

Lesen Sie mehr auf der Website