Nordatlantisk Hus

Nordatlantisk Promenade 1, Odense C

Freitag 14. März 2025, 16:30.



Vorträge

Samtalesalon - indsigter i det færøske abortlandskab

I forlængelse af Kvindernes Internationale kampdag inviterer vi til samtalesalon om abort i Færøerne.

Arrangementet foregår på 1. sal i Nordatlantisk Hus

Det er gratis - Alle er velkomne

I 2024 stemte lagtinget imod en lempelse af færøsk abortlovgivning, og Færøerne skiller sig derved fortsat ud fra de øvrige nordiske lande i spørgsmålet om abort. Hvad betyder det for det færøske kvindeliv?

Turið Hermannsdóttir som er postdoc ved Aarhus Universitet kommer og gør os alle sammen klogere på den nuværende lovgivning og på den debat der verserer i Færøerne omkring de her spørgsmål. Turið Hermannsdóttir har skrevet ph.d om færøske kvinders adgang til abort.

Efterfølgende vil Turið samtale med Sigga-Maria Hjalmarsdóttir Højgaard der som 16-årig oplevede at blive gravid på Færøerne, gennemgå en abort og alt hvad det indebar af skam og tavshed.

Sigga-Maria har valgt at stå frem i et forsøg på at gøre op med den hårde retorik der kan være når talen falder på abortspørgsmålet. Og så ønsker hun at modbevise nogle af de myter der eksisterer, som for eksempel at kvinder der får foretaget en abort bliver psykisk syge.

Vi håber at I vil komme og deltage i en åben og respektfuld samtale, hvor publikum naturligvis også får mulighed for at stille spørgsmål.

Eintritt frei