Arkiv: Overstået event
Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot

Sønderbro 1, Sønderborg

Mittwoch 6. November 2024, 15-17.

Veranstalter: Museum Sønderjylland



Vorträge

Bogpræsentation v/ Tom Buk-Swienty

Tom Buk-Swienty præsenterer sin nye bog Berlin Brænder.

Kom med til bogpræsentation på Sønderborg Slot onsdag d. 6. november med Tom Buk-Swienty, der præsenterer hans nye bog Berlin Brænder kl. 15.00 - 17.00 i Riddersalen Der er gratis adgang til Riddersalen mellem kl. 14.30 og 17.00 - efter præsentationen er der mulighed for at købe et eksemplar af bogen og få den signeret af Tom Buk-Swienty Bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty har skrevet en stort anlagt dokumentarisk fortælling om danskere i Berlin under 2. Verdenskrig - baseret på unikt og hidtil upubliceret materiale. Da Berlin kapitulerede den 2. maj 1945, var byen en rygende tomt. 170.000 tyske og russiske soldater var dræbt, over 300.000 sårede og 100.000 civile var omkommet. I årene op til byens fald blev den sønderbombet, og størstedelen af den lå i ruiner, da krigen sluttede. Midt i dette kaos befandt bogens to hovedpersoner sig: Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende og Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten. De havde været udstationeret i Hitler-Tysklands hovedstad de sidste år af 2. Verdenskrig og oplevede nu på allernærmeste hold de allieredes rædselsvækkende bombetogter, russernes indtog og Berlins endegyldige fald. De skrev udførligt om det, de så, og deres øjenvidneskildringer hører til de mest mangefacetterede og fascinerende beretninger, der findes om krigsårene i den tyske hovedstad. Arrangementet er gratis, men det er nødvendigt at reservere plads Sønderborg Slot Sønderbro 1, 6400 Sønderborg.