Mittwoch 26. Februar 2025, 19.30.

Veranstalter: Kulturstafetten



Rock/Pop

BeFour

Med de tre søskende Niels Bak, Gitte Bak og Ingeborg Bak, samt Ingeborgs mand Bo Clausen har vi at gøre med musikere og sangere, der kender hinanden indgående, og også lyder sådan.

Vi har også tråde til tidligere tiders Silkeborg bands, som Posttoget, Natskyggen, Monduku, Den Intakte Trio og Road to Cairo. Det er ikke så tit man kan høre alle fire på en gang. BeFour bygger dels videre på det folkrepertoire, der har fulgt alle fire ved siden af diverse rockbands. Men også på en række stærke og personlige kompositioner, som henter inspiration fra mange andre genrer end folk. Hører man godt efter, finder man både billeder fra opvækst og ungdom i Skotland, Afrika og USA. Og også fra vores lokalområde, hvor Niels og Gitte har kastet anker, mens Bo og Ingeborg har turneret med deres egne forestillinger i Teatret Marquez og Thy Teater.

De flotte vokalharmonier og de to lyriske guitarister, som spænder et net af toner ud mellem sangene med både akustiske og elektriske instrumenter, skaber en helt egen klang, man ikke finder hos andre orkestre.

Gitte Bak: vokal
Ingeborg Bak: vokal
Niels Bak: guitar, vokal
Bo Clausen: guitar, vokal.

Eintritt: Standard 150,0

Eintrittskarten kaufen/bestellen