Kampen om retten til at bruge sit modersmål, i skolen, på talerstole, i offentlige rum, har århundreder på bagen. Bare spørg de oprindelige folk overalt i verden. Men er alt godt, hvis bare der bliver undervist på modersmål. Kom til debat med CICED.
Det pokkers modersmål
Så er den gal igen. Med det dér modersmål. I Estland er det slut med russisk i skolen. I det danske Folketing må der tales på grønlandsk under åbningsdebatten, men leveres talen på grønlandsk, så kan man ikke deltage i den efterfølgende debat. Sidste år meldte den kinesiske regering, at det var slut med mongolsk i skolerne i provinsen Indre Mongoliet. Spørgsmålet om brug af modersmål i undervisningen har en central rolle i den interne konflikt i Ukraine.
Kampen om retten til at bruge sit modersmål og især retten til at blive undervist på det sprog, man fra fødslen kender bedst, har århundreder på bagen. Den brutale undertrykkelse af oprindelige folks børns brug af deres modersmål i skolen, kendes fra et utal af eksempler fra koloniserede lande verden over. Men da spørgsmålet om brugen af modersmål ofte knyttes til spørgsmålet om national identitet og nationskabelse, så udfoldes kampen om brugen af modersmål i de fleste lande med etnisk og sproglig mangfoldighed.
Den faglige, kulturelle og politiske kamp for retten til den videst mulige brug af modersmål foregår, som det fremgår af indledningen, hver dag, over alt. Direkte og indirekte indgår spørgsmålet om modersmål i mange af CICEDs indsatser: i projekterne om interkulturel og tosproglige uddannelser i Bolivia og Peru, i uddannelsesprojekterne for det eksil-tibetanske samfund, i Mongoliet og Nepal. Vores partner i Tanzania, de døves organisation CHAVITA, betragter kampen for adgang til og brug af tegnsprog, som deres modersmålskamp.
Men det er ikke nok at kræve rettigheder opfyldt. Der er en mangfoldighed af faldgruber undervejs. Er det blot fint at sørge for, at f.eks. oprindelige folk får opfyldt retten til at blive undervist på deres modersmål?
CICED inviterer til åben og kritisk debat om
DET POKKERS MODERSMÅL
Onsdag d. 6. november - kl. 17.00 til 19.00
Globalhagen House, Equality Room, Fælledvej 12, Opgang C, 2200 København N
Der vil være oplæg ved CICEDs næstforperson Jette Luna, lærer, cand.pæd. i pædagogisk sociologi og master i dansk som andet sprog. Jette har arbejdet som uddannelsesrådgiver indenfor tosproget interkulturel uddannelse i Guatemala, Peru, Bolivia og Ecuador. I Danmark har Jette arbejdet som konsulent indenfor dansk som andetsprog på Københavns Professionshøjskole, og hun er p.t. leder af modtageklasserne i Gladsaxe Kommune, hvor hun også er konsulent indenfor dansk som andetsprog.
Fra CICEDs bestyrelse deltager også Susanne Pérez og Johnny Baltzersen. Susanne er cand.mag. i pædagogik og kultur- og sprogmødestudier og arbejder med CICEDs partner i Peru, Formabiap. Susanne underviser Professionshøjskolen Absalon inden for emner, der omhandler flersprogethed og undervisning i flersprogede sammenhænge, læring og almen pædagogik, diskrimination, interkulturalitet og nykoloniale problemstillinger i Danmark og verden.
Johnny, cand.pæd. og ph.d. med fokus på skoleudvikling har med projektlederkasketten på, stået i spidsen for dansk finansierede indsatser for udvikling af udvikling af modersmålsundervisningen i Eritrea og det eksil-tibetanske samfund i Indien. Johnny har desuden været konsulent for UNESCO i Nepal i forbindelse med organisationens rådgivning af føderalisering af Nepals uddannelsessektor, herunder spørgsmålet om retten til undervisning på modersmålet.
Der vil blive god tid til spørgsmål og debat.
Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig.
Der vil blive god tid til spørgsmål og debat. Og ingen tabuer.
Det pokkers modersmål
Så er den gal igen. Med det dér modersmål. I Estland er det slut med russisk i skolen. I det danske Folketing må der tales på grønlandsk under åbningsdebatten, men leveres talen på grønlandsk, så kan man ikke deltage i den efterfølgende debat. Sidste år meldte den kinesiske regering, at det var slut med mongolsk i skolerne i provinsen Indre Mongoliet. Spørgsmålet om brug af modersmål i undervisningen har en central rolle i den interne konflikt i Ukraine.
Kampen om retten til at bruge sit modersmål og især retten til at blive undervist på det sprog, man fra fødslen kender bedst, har århundreder på bagen. Den brutale undertrykkelse af oprindelige folks børns brug af deres modersmål i skolen, kendes fra et utal af eksempler fra koloniserede lande verden over. Men da spørgsmålet om brugen af modersmål ofte knyttes til spørgsmålet om national identitet og nationskabelse, så udfoldes kampen om brugen af modersmål i de fleste lande med etnisk og sproglig mangfoldighed.
Den faglige, kulturelle og politiske kamp for retten til den videst mulige brug af modersmål foregår, som det fremgår af indledningen, hver dag, over alt. Direkte og indirekte indgår spørgsmålet om modersmål i mange af CICEDs indsatser: i projekterne om interkulturel og tosproglige uddannelser i Bolivia og Peru, i uddannelsesprojekterne for det eksil-tibetanske samfund, i Mongoliet og Nepal. Vores partner i Tanzania, de døves organisation CHAVITA, betragter kampen for adgang til og brug af tegnsprog, som deres modersmålskamp.
Men det er ikke nok at kræve rettigheder opfyldt. Der er en mangfoldighed af faldgruber undervejs. Er det blot fint at sørge for, at f.eks. oprindelige folk får opfyldt retten til at blive undervist på deres modersmål?
CICED inviterer til åben og kritisk debat om
DET POKKERS MODERSMÅL
Onsdag d. 6. november - kl. 17.00 til 19.00
Globalhagen House, Equality Room, Fælledvej 12, Opgang C, 2200 København N
Der vil være oplæg ved CICEDs næstforperson Jette Luna, lærer, cand.pæd. i pædagogisk sociologi og master i dansk som andet sprog. Jette har arbejdet som uddannelsesrådgiver indenfor tosproget interkulturel uddannelse i Guatemala, Peru, Bolivia og Ecuador. I Danmark har Jette arbejdet som konsulent indenfor dansk som andetsprog på Københavns Professionshøjskole, og hun er p.t. leder af modtageklasserne i Gladsaxe Kommune, hvor hun også er konsulent indenfor dansk som andetsprog.
Fra CICEDs bestyrelse deltager også Susanne Pérez og Johnny Baltzersen. Susanne er cand.mag. i pædagogik og kultur- og sprogmødestudier og arbejder med CICEDs partner i Peru, Formabiap. Susanne underviser Professionshøjskolen Absalon inden for emner, der omhandler flersprogethed og undervisning i flersprogede sammenhænge, læring og almen pædagogik, diskrimination, interkulturalitet og nykoloniale problemstillinger i Danmark og verden.
Johnny, cand.pæd. og ph.d. med fokus på skoleudvikling har med projektlederkasketten på, stået i spidsen for dansk finansierede indsatser for udvikling af udvikling af modersmålsundervisningen i Eritrea og det eksil-tibetanske samfund i Indien. Johnny har desuden været konsulent for UNESCO i Nepal i forbindelse med organisationens rådgivning af føderalisering af Nepals uddannelsessektor, herunder spørgsmålet om retten til undervisning på modersmålet.
Der vil blive god tid til spørgsmål og debat.
Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig.
Der vil blive god tid til spørgsmål og debat. Og ingen tabuer.
