Holbæk Jazzklub

Musikhus Elværket, Gasværksvej 9, Holbæk

Sonntag 8. Dezember 2024, 15.



Jazz

Ellen Andersson - En hyldest til Bill Evans og Monica Zetterlund

Svenske Ellen Andersson, der sammen med sin stærke danske trio vil give publikum en helt unik koncertoplevelse. Med en imponerende række priser og nomineringer bag sig, er Ellen Andersson en vokalist med en sjælden kunstnerisk dybde og personlighed.

Svensk jazzstjerne med stærk dansk trio

Den svenske jazzsangerinde Ellen Andersson har de seneste fem år markeret sig på den svenske jazzscene. Hun har vundet adskillige priser i sangglade Sverige og hun er blevet interviewet af det internationale jazzmagasin Downbeat, som dermed satte hende på jazz-landkortet i resten af verden. Med sublim tekstformidling, melodifortolkning og improvisation bruger hun sin helt unikke stemme til at lade alvor og tradition møde leg og nutid.

Med en svensk Grammy-nominering, "Årets jazzalbum" samt den prestigefulde Monica Zetterlund-pris, præsenterer Ellen Andersson musik fra hendes tidligere udgivelser, samt fra det kommende tredje album: en levende, dynamisk og dybtfølt hyldest til den legendariske pianist Bill Evans og hans samarbejde med Monica Zetterlund.

Ellen Andersson er blevet beskrevet som to stemmer i en - den unge og nysgerrige såvel som den ældre, mere modne - et menneske med en sjælden kunstnerisk dybde. Allerede med hendes første album, omfavnede den svenske vokalist det danske publikum, og på sit kommende album samarbejder hun nu med nogle af Danmarks førende musikere - pianisten Heine Hansen, trommeslageren Andreas Svendsen og den internationalt anerkendte bassist Thomas Fonnesbæk.

Efter hendes debut "I'll Be Seeing You" i 2016, belønnet med "Årets nye navn" af Sveriges Nationale Radio og "Årets jazzalbum", var forventningerne høje. Da "You Should Have Told Me" udkom, midt i pandemien, blev hun mødt af rosende kritikere og et hengiven publikum i hele Skandinavien. "En vokalist har sjældent været så ønsket. Endelig!", skrev Johan Norberg.

Ellen Andersson bevæger sig uproblematisk mellem det intime og det storladede, og publikum i Holbæk Jazzklub kan forvente sig en helt unik og fængslende koncertoplevelse, fyldt med musikalsk integritet, dybde og personlighed.

Med udgangspunkt i det amerikanske standardrepertoire lader Ellen Andersson tradition møde nutid i personlige, nytænktende arrangementer, hvor leg møder alvor. Andersson er blevet mødt med begejstring af både publikum og anmeldere og er blandt andet blevet beskrevet som "en ny verdensstjerne". Det er da heller ikke usandsynligt, at det store talent vil bringe hende langt, også uden for Europas grænser.

Line-up:
Ellen Andersson - Vokal
Heine Hansen - Piano
Matthias Petri - Bas
Andreas Svendsen - Trommer

Eintritt: Voksen 275 kr, Unge u. 21 år 225 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen