FOF Randers

J.V. Martins Plads 1, Randers C

Donnerstag 26. September 2024 bis Donnerstag 21. November 2024, 8 mødegange 18-20.30.

Veranstalter: FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord



Unterricht

Mindfulness MBSR-program

8-ugers Mindfulness MBSR program( Mindfulness baseret stress reduktion). Lær at håndtere stress. For at gå på selve kurset, er det en forudsætning at man har deltaget på et introduktionsmøde, ellers kontakt kontoret.

Begrebet stress tænker vi i dette program som en tilstand af ubalance i krop og sind, en uhensigtsmæssig belastningsreaktion. Formålet med programmet er personlig udvikling, hvor du lærer, hvordan du selv kan blive bedre til at forebygge og reducere symptomer på stress, smerte, sygdom, eller andre udfordringer i dit liv, såleled at du kan opbygge et vedvarende sundt mentalt helbred.

Dette 8-ugers kursus tager udgangspunkt i dine egne ressourcer og kapacitet. Undervisningen vil foregå i en mindre lukket gruppe på maks. otte deltagere, hvor du bliver introduceret til forskellige nærvær- og meditationsøvelser, som du skal træne derhjemme i løbet af ugen. Der vil desuden være læring om stress og udforskning af egne reaktionsmønstre under stressende forhold: adfærd, kroppen, emotioner, kognition, kommunikation. Du vil lære, hvordan, du kan regulere dine følelser, håndtere svære tanker og belastende kropslige fornemmelser.

Du får udleveret lydfil og skriftligt materiale, der skal støtte din udvikling igennem hjemmetræning.

Det er en forudsætning at man har deltaget på et af Silvia's Introduktionsmøder for at gå på dette 8-ugers forløb.

Begrebet Mindfulness bliver ofte brugt i flæng med mange forskellige betydninger. Men når Mindfulness skal bruges til at lindre følger af forskellige overbelastninger, som vi bliver udsat for i vores liv, er det vigtigt at understrege, at det er de videnskabelige metoder i MBSR, der er virksomme. I modsætning til mange af de andre tilgængelige tilbud om mindfulness, så er MBSR-programmet underlagt internationale videnskabelige standarder for kvalificeret undervisning.

Silvia er uddannet kvalificeret lærer i MBSR-programmet fra Dansk Center for Mindfulness, Århus Universitet og fra Oasis Institute, Mindfulness Based Professional Education and Training; University of Massachusetts Medical School, USA, og har undervist i Mindfulness og i MBSR programmet de sidste 9 år.

Silvia er desuden uddannet psykoterapeut MPF og læser til psykolog på Århus Universitet. Lær mere om Silvia på https://silviahansen.dk/

Se alle datoer for MBSR-intro og 8 ugers forløb hos FOF i Randers

Underviser: Silvia Hansen
Hold: 420312.

Lesen Sie mehr auf der Website