Aalborg Bibliotekerne

Hovedbiblioteket, Rendsburggade 2, Aalborg

Samstag 16. November 2024, 11-17.



Sonstiges

Nordgys - horrorfestival

Så er det nu du skal sætte kryds i kalenderen, hvis du vil opleve Aalborgs uhyggeligste festival!

Hovedbibliotek åbner dørene for endagsfestivalen Nordgys, hvor du kan dykke ned i horrorgenren og få stillet din (blod)tørst efter gys!

Festivalen er for alle gyserinteresserede, og dagen vil vanen tro byde på lidt af hvert; oplysende foredrag, spændende interviews og et par kuldegysninger hist og her.

Kom og vær med i fællesskabet, og få en snak med andre, som deler din passion for det uhyggelige og bizarre.

Vi arbejder stadig på at få programmet helt på plads, men vi kan allerede nu afsløre et par af navnene:
  • Mats Strandberg, svensk forfatter til bl.a. "Konferencen", "Hjemmet" og "Pestblomster".
  • Kenneth Bøgh Andersen, forfatter til bl.a. "Den Store Djævlekrig", "Grimm", "Dracula genfortalt" og mange flere.
  • Skræmt-podcast
  • Mariane Mide, forfatter til "Novice" og sætter en ære i at udbrede gysergenren i alle dens facetter og mørke vinkler
  • Scaryo


Som noget helt nyt kan du være kreativ og tegne horror-tegninger. Fra kl. 11-15 laver vi et tegnebord, hvor du kan tegne uhyggelige horror-tegninger sammen med Tegnekollektivet, Aalborg Bibliotekernes åbne tegnefællesskab. Uanset om du er en erfaren tegner eller nybegynder, er du velkommen til at sætte dig og lade kreativiteten få frit løb. Bordet står så du kan lytte til oplæggene mens du tegner. Vi har tegneremedierne klar, men du må også gerne medbringe dine egne.

Vi offentliggør flere gæster og et færdigt program senere.

Tilgængelighed

Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Ja

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.

Eintritt: 75 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen Lesen Sie mehr auf der Website