Unge mennesker i dag lever i et krydspres af forventninger fra både deres nære omgivelser og vel især fra den sociale medieverden, som næsten hver dag har en ny trend, en ting, et look, som man kan stræbe efter at erhverve sig.

Det er en verden med tusind standarder, som kan være et rod at finde rundt i. Man er i selskab med hele verden hver dag på en måde, som fortidens mennesker ikke kunne drømme om. Landsbyen, hvor vi lever og formes, er i dag hele verden - men i modsætning til tidligere har vi få forudsætninger for at gennemskue alle de mange ting vi ser; hvad er bedrag, hvad er staffage, hvad er sminket og hvad er løgn - og spørgsmålet bliver så meget mere påtrængende: Hvordan kan jeg gøre det rigtige og komme overens med, hvem jeg selv er? Presset kan føles overvældende, og det kan rive os midt over, når et ungt menneske idag forsøger at tage livtag med sin identitet midt i alle de hæsblæsende nye ting, som lander i vores filter hver dag. Måske glemmer vi, at der bag de mange masker, mennesker og handlinger i en verden, der i dag er allestedsnærværende, gemmer sig folk, der på mange måder ligner os; er uperfekte, formbare, følsomme og ligesom vi hiver efter vejret for at kunne følge med? Jesus siger, at vi aldrig må tro, at vi er hverken markant bedre eller dårligere end andre mennesker - vi bærer alle en splint i øjet eller en bjælke, som kan skygge for vores udsyn og forhindre os i at se det andet menneske klart. Kom og vær med på en aften, hvor vi i gudstjenesten tænder lys over land over alt dét, som knuger, splitter os ad indeni selv og adskiller os fra andre mennesker i en verden, som fremstår enormt tvetydig. I gudstjenesten laver vi blandt meget andet mosaiker, som vi vil samle til et kors og sætte lys på, og vi vil i bøn og i tale forsøge at erindre, at for Gud var denne uperfekte verden så elsket, at Han selv kom hertil for at dele den med os og sig selv med os. Vel mødt!