Kulturmaskinen

Farvergården 7, Odense C

Dienstag 18. Februar 2025, 10.30.



Sonstiges

Lydens Hule m. Christoffer Beenfeldt Holgersen

Lydens Hule er en koncertrække med udgangspunkt i en musikalsk og sanselig stund mellem dig og din baby. Emma Pilgaard og Ida Brinch står i spidsen for koncertoplevelsen, der danner ramme om en formiddag fyldt med dans, sang og leg.

Hver koncert er unik, da en ny musiker vil gæste hulen, hvor vi sammen skal lege med tørklæder, rasleæg, se de svævende sæbebobler og meget mere. Musik og tekst er komponeret af Ida og Emma, der selv har små børn. Derfor ved de, hvor meget det betyder at få alt lige fra flyveture til rolige kram ind i musikken. Mødre, fædre, bedstemødre, bedstefædre, mostre, onkler, fastre, tanter, mødregrupper, fædregrupper og legegrupper er alle velkomne i lydens hule. Her skal vi sammen skabe et rum med plads til alle dagens følelser og energier. Hver tredje tirsdag i måneden er der koncert kl. 10.30 på Frølageret midt i Odense by. Barselskoncerter er for dig med en baby (eller flere babyer) fra 2 til 12 måneder. Dagens gæst i Lydens hule: Jeg hedder Christoffer Beenfeldt Holgersen. For mig er nysgerrighed en af de vigtige dele i musikken og mit liv. Det er et fokus, jeg vægter højt, blandt andet når jeg underviser mine elever. Når jeg ikke underviser, spiller jeg koncerter og musicals, skriver min egen musik og producerer samt skriver tekster og musik med andre. Jeg glæder mig til at give jer en god oplevelse bag klaveret. Praktisk: Billetten købes pr. barn der deltager - man må tage alle de voksne med, som man har lyst til.

Eintritt: 110 kr + evt. gebyr

Eintrittskarten kaufen/bestellen