Arkiv: Overstået event
Radar

Godsbanen, Karen Wegeners Gade 6, Aarhus C

Samstag 23. November 2024, 20.



Musik

Isbjörg releasekoncert [support: danefae & storfølt]

Isbjörg fejrer eksklusivt release af deres andet album på Radar, og aftenen byder på hele tre bands i alt. Aarhusianske Isbjö;rg spiller math-stadium rock med klaveret i centrum.

Filosofien har siden begyndelsen været at overraske og bryde grænser, uden at gå på kompromis med den gode sangskrivning. Skæve taktarter og rytmiske figurer kombineret med ørehængende melodier og medrivende temaer, fanger lytteren i et intenst og uforudsigeligt lydunivers.

Efter en række EP- og singleudgivelser udgav Isbjö;rg deres debutalbum Iridescent i 2019. Albummet fik store roser fra ind- og udland for sin storslåede lyd og fængende sangskrivning. Onlinemagasinet Rockzeit opsummerede sådan her:

"Tilsammen gør de lytteoplevelsen til en intens drømmerejse, hvor også de afgrænsede numre opleves som integrerede og sammenhængende. Det er meget holistisk og spirituelt, og med det hektiske klaverspil lyder de altså stadig ikke som... alle de andre."

Nu er Isbjörg klar med deres andet studiealbum, der har fået titlen Falter, Endure , og osm lander på gaden den 1. november. Det er den udgivelse, der skal fejres, når sekstetten indtager Radar lørdag den 23. november.

På Falter, Endure sætter Isbjö;rg alt ind for at bryde grænserne for, hvor ørehængende og stemningsfuld math-rock kan være. Skæve taktarter og utraditionelle sangstrukturer går hånd i hånd med flotte melodier og medrivende tematikker.

Klaveret spiller igen en central rolle, og bygger bro mellem den hårdtslående rytmegruppe og forsanger Jonathan Kjærulff Skovlunds smukke, lyse klang. Dualiteten i musikken afspejles ydermere i Skovlunds tekstunivers, hvor temaer som dysfunktionelle forhold, selvtvivl og refleksion over tro går igen.

Jonathan Kjærulff Skovlund - Vokal
Mathias Bro Jørgensen - Klaver, vokal
Dines Dahl Karlsen - Guitar
Lasse Gitz Thingholm - Guitar
Mathias Schouv Kjeldsen - Bas
Frederik Ølund Uglebjerg - Trommer

Med sig som support på aftenen har de Danefae og Storfølt, så der er lagt op til en fantastisk aften med tre dygtige bands.

DANEFAE

Danefae spiller progressivt rock og metal. Med en fængende leadvokal og tunge riffs, henter de på elegant vis inspiration fra både moderne, progressiv metal, og fra traditionelle, danske tekster og melodier.

I efteråret 2023 var Danefae på en yderst alternativ turné, hvor koncerterne blev afholdt i vinkingelanghuse, grotter og bunkere. Nu er de klar til at indtage de mere almene koncertscener landet over, og det betyder derfor også, at du kan opleve Danfae, når Isbjörg inviterer til releasekoncert på Radar.

De har selv proklameret, at man fra 2024 vil kunne opleve et tungere Danefae med budskaber om alt fra Ragnarok til sange om håb

STORFØLT

STORFØLT spiller stemningsfyldt rock, der udfordrer øregangene med både storladne og skrøbelige udtryk. Det er et univers fyldt med inderlighed, ærlighed og mystik, der tager livtag med både det sørgelige og det voldsomme uden at skabe kaos. Den gode melodi er i centrum, og som navnet indikerer, så bliver der stukket til følelserne hos lytteren.

Storfølt har et ønske om at skabe nærvær. Musikken og teksterne har flere lag og indeholder noget svævende, noget inderligt og mystisk, der skaber resonans, og giver plads til fri fortolkning, reflektion og store følelser.

Eintritt: 130 kr

Lesen Sie mehr auf der Website