Arkiv: Overstået event
Axeltorv

Axeltorv, Nakskov

Donnerstag 1. August 2024, 16:30-18.00.



Exkursion

Byvandring gennem 800 års historie

Tag med på denne byvandring rundt i Nakskovs centrale bymidte, hvor du undervejs bl.a. får fortalt store dele af byens interessante 800-årige historie som købstad.

Fra købstadens grundlæggelse ca. år 1200 omkring Axeltorv følger vi byens vækst som handels- og søfartsby frem til 1500-1600-tallet, hvor den var blandt Danmarks største skatteydende købstæder. En udvikling, der dog blev standset brat ved svenskernes belejring og terrorbombardement af den af Chr. IV udbyggede fæstningsby i 1659, hvilket du bl.a. hører nærmere om under rundvisningen i kirken, Skt. Nikolaj. Desuden omtales tiden efter svenskernes hærgen, der stod i genrejsningens tegn. Kongemagten gjorde byen til en fristad og tillod driftige jøder at bosætte sig i Nakskov, hvilket betød, at byen fra 1674 og helt frem til 1920 rummede et jødisk samfund med synagoger og begravelsesplads.

1800-tallets og ikke mindst 1900-tallets handelsmæssige og industrielle vækst med anlæggelsen af en lang række betydningsfulde virksomheder inden for forarbejdning af landbrugsprodukter og ikke mindst jernindustrien samt importen af polske sæsonarbejdere berøres ligeledes, inden krisen i slutningen af 1900-tallet med værftets og OTA´s lukning samt konsekvenserne af dette omtales.

Vandringen gennem 800 års historie afsluttes med fortællingen om byen, der igen rejste sig efter 30 års krise.

Ole Arpe Munksgaard, cand. mag.

Preis: 50 kr