Roskilde Bibliotek

Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde

Montag 6. Januar 2025 bis Sonntag 9. Februar 2025, 08-15.



Ausstellung , Kinder

"Den utrolige historie om den kæmpestore pære" - udstilling af Børnehuset Bullerby

Stjerneskudsbørnene fra Børnehuset Bullerby har tegnet og bygget med udgangspunkt i Jakob Martin Strids klassiker - kom og se resultatet.

I Børnehuset Bullerby har Stjerneskudsbørnene, der er børn på 5-6 år, arbejdet med bogen "Den utrolige historie om den kæmpestore pære" af Jakob Martin Strid.

Mitcho og Sebastian får et brev med en flaskepost. Det er et livstegn fra borgmesteren i deres by, Solby. Borgmesteren har været forsvundet i et år og er havnet på Den Mystiske Ø. Men hvor er Den Mystiske Ø? Mitcho og Sebastian kommer ud på en eventyrlig rejse i en kæmpestor pære.

Stjerneskudsbørnene har fået læst og snakket om bogen - mange gange! De er gået på opdagelse i historiens univers bl.a. ved at være på tur til kunstcentret Copenhagen Contemporary for at se en udstilling om forfatteren. De har også været på krigsmuseum for at finde Oberst Rekyls tank samt finde den kanonkugle, som fløj gennem pæren. De har også været på jagt efter pærer ved det hemmelige pæretræ.

Børnene har efterfølgende bygget deres helt eget lege- og udstillingsunivers på stuen. De har bl.a. tegnet og bygget i genbrugsmaterialer og modellervoks.

Det er et udpluk af alle disse fine ting, som vi udstiller på Roskilde Bibliotek fra 6. januar-9. februar 2025.

Lesen Sie mehr auf der Website