NygadeHuset - Kulturhus

Nygade 23A, Aabenraa

Dienstag 12. November 2024, 17:00 - 19:00.



Sonstiges

Repair café

Du kan få hjælp til at få repareret dine ting, så kom et smut forbi til Repair Café. Godt for miljøet og pengepungen.

Hjælp til selvhjælp, når noget går i stykker.
Vi køber ofte nyt, når tingene går i stykker - noget, der er dyrt for både pengepungen og klimaet.
I stedet for at smide det ødelagte ud eller have det liggende ubrugt i skabe og skuffer, kan du nu få hjælp til selv at reparere sine ting på NygadeHuset.

Fungerer din støvsuger ikke længere, er hanken faldet af din taske eller ynglings kop, eller er brugsanvisningen til at samle den nye cykel uforståelig?
Repair Café er hjælp til selvhjælp - det betyder at du med assistance fra caféens frivillige, selv skal reparere tingene i Repair Caféens åbningstid.
Repair caféen foregår i NygadeHuset, tirsdage i lige uger 17-19.
Har du noget der skal repareres, skal du være kommet senest 18.30.

Det med småt:
Kræver din reparation reservedele eller specielle materialer, skal du selv medbringe det.
Hvis du er i tvivl om hvad du skal bruge, så hjælper vi gerne med hvad du skal skaffe.

Repair Café Aabenraa modtager ingen betaling for hjælp til reparation og de frivillige er ikke professionelle, men venlige mennesker der bruger deres fritid på at hjælpe dig.
Repair Café Aabenraa kan ikke give garanti på reparationer, men vi vil gøre hvad vi kan, for at hjælpe dig.

Eksempler på hvad vi kan hjælpe med:
Mindre elektriske husholdnings-apparater
Lamper
Legetøj
Tøj. fx. lapper, knapper og lynlåse.
Vi kan også lægge bukser og gardiner op
Cykler
Mindre møbler, der skal samles eller repareres
vi kan hjælpe med at skifte greb og ben
Ting der skal limes eller skrues sammen
Og mange andre ting.
Bare spørg os, så ser vi om det kan lade sig gøre.

Vi kan ikke hjælpe med reparation af:
Mobiltelefoner & tablets
meget store og uhåndterlige ting.

Eintritt frei