Rønnebæksholm Gods

Rønnebæksholm 1, Næstved

Samstag 24. August 2024, 10:00 - 14:00.



Markt/Stadtfest

Havemarked på Rønnebæksholm

Lørdag den 24. august åbner vi sommerens Havemarked på Rønnebæksholm, som afvikles i samarbejde med Haveselskabet.

Der vil være spændende planterboder og som altid gode råd og viden til haven. Man behøver ikke at have grønne fingre for at nyde dagen på Rønnebæksholm. De mange hobbygartnere og professionelle havefolk, der sætter deres stande op i Parken, deler ud af gode råd om blomster, urter, planter og bede. Der er meget at lade sig inspirere af.

I Haveselskabets telt kan du møde ligesindede og få en hyggelig havesnak. På entrebilletten kan du se om man har vundet en plante, udloddet af hobbygartnerne. Årets konkurrence er en buket, bundet af havens og naturens smukke blomster. Alle kan være med, bind en buket og aflever den i Haveselskabets telt, gerne inden kl. 10.30, alle gæster på havemarkedet kan stemme på deres favoritbuket. Der er vaser til rådighed.

Der trækkes lod om 3 gevinster blandt alle afgivne stemmer kl.13, som offentliggøres i Haveselskabets telt. Man skal selv henvende sig, for at få sin gevinst. Gevinster som ikke er afhentet kl. 14, tilfalder Haveselskabet. Flotteste buket kåres kl. 13.15, der er en 1. 2. og 3. præmie.,

Har du potter tilovers, kan du tage dine rengjorte potter med til vores "Pottebar". Hvor gæster frit kan tage potter hjem (NB ingen tilmelding).

Besøg også Rønnebæksholms imponerende Have, hvor Haveansvarlig medarbejder Sara Gade inviterer til omvisning kl.11.00 i Haven. Mødested: Portalen, indgangen mellem Parken og Haven.

Udover Havemarked kan du også opleve Rønnebæksholms aktuelle udstilling 'Hestens Fortællinger' og for de små kom og lav din egen særlige kæphest i Børneværkstedet i Kunsthallen. I år er der omvisning i den aktuelle udstilling kl.13.00 med Rønnebæksholms kunstformidler Kristina Ask.

Mødested: Gårdspladsen ved Hovedbygningen.

Program opsummeret:

Kl. 10-14: Havemarked er åbent med planteboder, gode råd og viden til haven.

Kl. 11:00. Rønnebæksholm Haveansvarligmedarbejder Sara Gade inviterer til omvisning i den store have. Alle er velkommen. Mødested ved portalen - indgangen mellem parken og haven.

Kl. 13.00: I år er der omvisning i den aktuelle udstilling med Rønnebæksholms kunstformidler Kristina Ask. Alle er velkommen. Mødested: gårdspladsen ved hovedbygningen.

Vi ses til en dag fyldt med have og kunstglæde!

Eintritt: 30 kr

Lesen Sie mehr auf der Website