Arkiv: Overstået event
Sct. Hans Have

Bistrup Allé 36, Roskilde

Sonntag 4. August 2024, 14-15.30.



Musik

Songbird - hvad er værdien af en fugls sang?

Songbird - hvad er værdien af en fugls sang?4. August, kl. 14 - 15.30. Mødested: Under Bøgen i Sct. Hans Have, Kapelparken (kapellet i tilfælde af regn). Billetpris: 150 Kr. Kan kunsten bringe os nærmere naturen?

Eksisterer naturen udelukkende på menneskets præmisser? Det debatterer denne sommersalon og inviterer publikum til at mærke svaret gennem en musikperformance.
Mød i denne sommersalon den dansk-irske kunstner og instruktør, Madeleine Kate McGowen, der mener, at mennesket er dybt forbundet med naturen, og at vi mister os selv når naturen forsvinder. Kunstneren vil reflektere over, hvordan kunsten kan bidrage til at sætte fokus på naturen og den biodiversitetskrise, som vi befinder os midt i. Gennem sine værker ønsker hun at få os til at mærke vores forbundethed til naturen. Det sker blandt andet gennem korværket SONGBIRD, som fremføres i forlængelse af sommersalonen.
2. akt Musikperformance
SONGBIRD er en vokalperformance, der trækker publikum ind i fuglenes fortryllende klangverden. Værket reflekterer over naturens skønhed, og det tab, vi står overfor, hvis fuglene forsvinder. Gennem vokalernes fortolkning af fugle på den danske rødliste, inviteres publikum til at reflektere over menneskets forhold til andre arter og det ansvar, vi har for at beskytte dem. For hvilken værdi har fuglenes sang egentlig?
Værket er skabt af Madeleine Kate McGowen og fremføres af den fransk/britiske operasanger og mezzosopran Lucie Cure.
Arrangementet vil have et element af samtalesalon og modereres af kulturkoordinator, Hanna Liv Leanderdal.
Arrangementet er en del af Samtaler under bøgen. Samtaler under bøgen er støttet af Roskilde Kommune, Puljen til kultur- og idrætsarrangementer.

Eintritt: 150 kr